Æ Klokk haar slan æ Or er gan --
en nøj vil rist si Ving,
_den_ haar en gylden Kied te somm,
en Sel te flir dje Bring.
Æ Kokk ka gaal dje Kraaser krumm,
men ingen ved, hwad Or de'el komm.
Aa-e-ja!
Hwem der en jenle Kik maatt ha!
Men render end _di_ Klokk i Sto,
Worherr haar jen, der gor!
Den sædr æ Tid, nær aalt ska gro,
og toler ett, det stor.
Aak, fæk _a_ søen en Nøjesgaw,
da vild a gled mæ aall mi Daw.
Aa-e-ja!
A for den Ot, som _a_ ska ha!
Men helsen er der faa tefreds
ved denne Verdens Burd,
far de faar _min_ og anner djes
rajt grundig o æ Jurd.
Men kund enhwer bestemm æ sjel,
da skuld I baare si en Spel
-- aa-e-ja!
hwad Nøjesgaw enhwer vild ta!
Mi Nobo Trowls han vild nu drikk
fræ Maan te Awtensend,
saa du kund po hans Øwn prikk,
imen æ Glajs han vend;
en Kuen, der villig bor for Burd,
en Bimpel som en Oxehued
aa-e-ja --
det war den Gav te Trowls vild ha.
Wor Slagter han haaj ett imud,
te Folk vil _rigtig_ fraas,
te vi gik forlænds te æ Burd
for ret aa fyld wor Kraas;
det war hans Handl aa si opo,
te stue Swyn de od dem smo,
aa-e-ja --
det Syn han lig ku lid aa ha!
En Skræjers Nol haar gued Kor,
hwor »Hold-ijen« er henn;
en pyntsyk Kwind i hwer en Gord,
en Flok af skjødløs Swenn,
en nøj Slaws Mued hver Maanedsdaa
-- da er æ føst, wor Skræjer er glaa;
aa-e-ja; --
æ Regning -- den fôr _do_ og _a_!
Wor Smed han blæser uden Row
og ønsker uden Len,
te aall wor Plag maatt smid dje Skow
og komm te ham ijen;
og kyrer do di Plow i Gras --
da ved _a_ jen, det er tepas --
aa-e-ja!
tho grassed Plov si Smed maa ha!
Wor Tækkimand, der fæk æ ild,
om ingen gjord ved Hus,
a tinker wal, han gjan vild,
te Kjørmes Knud ku bus,
saa hwer en Tot af Taag maatt flyw
og fust si Vej fræ Skaw te Skyw --
aa-e-ja!
det vild den Træjring gjaen ha!
Wor Snejker ber om Low aa law
en Kist aa putt dæ i,
der aalle jen Stej skuld dæ skaw
men blyw jawn laang og vi;
en søen jenle bette Hyr
nu men _æ Row_ det er saa dyr --
aa-e-ja,
den vild wor Snejker gjaen ha!
Wor Krormand vinker i hans Dar,
han gir saa nødde Slip,
saalæng di Paang er nueting ward
og du ka syk en Drip.
Men drik di _sidste_ Øg af Staald --
da faar du snaar hans: »Guj i Wold!«
aa-e-ja --
det jennest Gued di Krormand ga!
Wor Prokuraater plot mæ nær,
det gik lig ad æ Skind;
men læ ham mød med den Salær,
nær _sidst_ Instans gaar ind.
Da kund en moski fo si Peng,
men _da_ 'r æ bløwn søen _lowle_ læng --
aa-e-ja
da vild _a_ nødde _hans_ Plads ta!
Wor Degn han synger faale falsk
i Amen ved æ End.
Han slaar æ Knæjt, og han slaar dwalsk,
det maa di Pejr bekjend;
men gi hans Kuen te Ywl en Aând,
saa spaarer han det kje-re Baân!
Aa-e-ja!
men âandløs Bøen _braa_ Haak maa ha!
Wor Præst han viger ett en Tomm
fræ Trowens san-de Urd.
Vi Syndre maa putt i hans Lomm,
og den er jawnhen stur.
Men nok aa gywt og nok aa døef,
saa fild der Hawr i æ Præjst hans Krøef,
aa-e-ha!
en Gjewt den Præjstlomm da ka ta!
Den Krigskaal, der er no paa Mued,
han _er_ en Landeplaw;
hwad der skuld komm woss aall tegued
ka _han_ guff i hans Maw,
og Sor og Hordhid, Blod og Kri
han vild, æ Land sku dejgnes i.
Aa-e-ha!
Det bløw en stywle Dram aa ta!
Nej, _a_ vil ønsk jer _Lykk_ og _Fred_,
saalæng enhwer ska løw,
saa ingen gjør den naaen Fortræd,
hwad ondt han end maa døw;
te Byg mott bær og Row mott grow,
og hwer mott malk si egen Kow,
aa-e-ja --
for _søn_ en Lykk wor Lyw vi ga!
[Anm.:
_Nøjesvis_, Nytaarsvise; _slan_, slaaet; _æ Or_, Aaret; _gan_,
gaaet; _Sel_, Sele;
_sædr_, passer; _den Ot_, den tilmaalte Del;
_anner djes_, andres;
_Maan_, Morgen; _æ Glajs_, Glasset;
_skjødløs_, skjødesløse; _Mued_, Mode;
_Len_, Ophør; _i Gras_, itu;
_Kjørmes Knud maatt bus_, Nordenstormen maatte rejse sig i sin
Vælde; _fust_, fare bort; _Skaw_, Skave; _Skyw_, Skive;
_Træjring_, Gavtyv;
_skaw_, gnave; _vi_, vid; _jenle bette Hyr_, en lille Bestilling;
_Row_, Rug;
_syk_, synke;
_plot_, plukkede;
_dwalsk_, slem, haardt; _Aând_, And; _braa Haak_, dygtig Klø;
_Gjewt_, den Portion, man giver et Dyr i Krybben;
_Sor_, Saar.]
18/1 1914.