Der so en Mand paa Vinkel Vratt,
de kaldt ham Vrød-i-Vront,
han to te Kwind en Hjaj fræ Bjatt,
og det war Mari Stont.
»Vrød-i-Vront og Mari Stont«
bløw te Sej æ Herred rundt;
_de_ war gjaen glaad ved lidt,
og møj de nowed ett.
Aa wank af Stej just _for_ det samm
war snaar djé jennest Lyst,
og nær den bette Lærki kam,
de høt hind aaltid føst;
grev de da hinaân og sprang
_Stonthues_dans te Lærkisang,
lejt og spøjt med Tor i Yw
som Lamm paa gammel Hyw.
Og hun plot Krusbær i æ Hied
og Trønbær i æ Mues,
og han to Ol saa tykk og fied
og band'em i hans Hues.
Vrød-i-Vront og Mari Stont
de haaj mir end jawen tront,
_de_ skuld bind wor Muer en Lim
og hwer en Krikk en Grim.
Og han kund hegs dæ Kai i Kow
og vis med Woll for Wand,
og hun kund spo, hvor Mett skuld bow,
og hwem hun fæk te Mand.
Han en Dram og hun en Skro,
_strax_ laa de en Skorsten po;
Mænd og Skorstjenn strøj de mej
paa gywtglaad Piggers Vej.
Og han kund si det særest nøj,
som anner ett vidst aa,
som Worr for Død og Bjærgmands-tøj
mell Minnestid og Daa.
-- -- Æ Ellpig fræ Flæskidam --
maatt æ Dæwl _hind_ annamm
_hun_ haaj rejen paa _hans_ Nakk
fræ Bæs te Kistelbakk.
Hwor der bløw spelt og raaft: Godtôr!
der war di i dje Es,
og kam _de_ stumlend te en Gord,
saa bløw der sgi Kommes!
Saa begynd æ Knæjt aa vals,
saa begynd æ Hund aa hals,
Vrød-i-Vront og Mari Stont
haaj Gled, saa det ku bundt.
Men nu er _Swot_ jo Lywkulør,
Maløwt er _nu_ di Dram.
Aa ta Pati for godt Humør
det regnes _nu_ for Skam.
Vrød-i-Vront og Mari Stont
med dje Klud og med dje Klont --
Gud ha Lov, de wal er død!
Hwor skuld _de_ faa dje Fød?
[Anm.:
_Stont, Stunthose_, fodløse Strømper; _Vratt_, Forager; _Hjaj_,
sølle Fruentimmer; _Bjatt_, Bjert (Landsby);
_Krusbær_, Tyttebær; _Lim_, Kost;
_Woll_, Pilevaand;
_Worr_, Varsler; _Bæs_, Bers;
_stumlend_, usikre i Gangen; _bundt_, klodse noget;
_Swot_, sort; _Maløtot_, Malurt; _Klont_, Byldte.]
Vinteren 1913.