Kræn Dejler kjører hans Tørv i Land:
_hop_, hop, _hop_, for en Hywl i Gras!
Paa Læsset højt, bag sit Studespand
der kraaner med Pisken den Dejler.
Og Studen vralter saa tung og tam --
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
og Solen leger i Mosens Dam
og dikler i Nakken Kræn Dejler.
Men Hvepsen sad under Brinken gjemt --
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
der havde fornylig sin Bas han stemt
til Studedans for Kræn Dejler.
Et Pist, et Pust og et Øjeblik:
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
saa brummed han frem under fuld Musik,
saa Skrækken krøb over Kræn Dejler.
Brat løfter Studen sin Hale fin:
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
selv Kusken letter en Kjende sin;
nu bliver den hjamsk for Kræn Dejler!
De Hjælmede springer i Hjump og Trav:
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
og Vognen jamrer af fire Nav:
»Nu skjenner æ Stud' for Kræn Dejler!«
En Lundstik løsned, en Kinding brast:
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
mens Skuden slingred med Skrog og Last
i Søgang under Kræn Dejler.
Først sprang da Tejnen mod Himlen op:
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
saa flygted Tørven i samlet Trop,
paa Skravpinden hang kun den Dejler.
Hvor Tudsen kravler med slimet Ryg,
hop -- hop -- hop, for en Hywl i Gras!
der rendte de Stude sig selv i Syk,
saa Blevret stod om Kræn Dejler.
Her slap ham Hvepsen, den vilde Gjæst,
hop -- hop -- hop med en Hywl i Gras!
saa Heldet redded den sidste Rest
af Vogn og Skrav og Kræn Dejler.
[Anm.:
_en Hywl i Gras_, et Hjul i Smadder; _kraaner_, kror sig;
_dikler_, kildrer;
_hjamsk_, flov;
_de hjælmede_ (Stude), med en hvid Tegning paa Hovedet;
_skjenner_, løber løbsk;
_Kinding_, den Aabning, hvori Vognstangen sidder;
_Tejnen_, Madæsken; _Skrav_pinden, en af de fire Pinde i hver af
_Skravets_ eller Vognkransens Hjørner;
_i Syk_, i Dynd.]
Sommeren 1911.