forbinder musikken med den dramatiske fremstilling.
1) I _operaen_ (ital.; sangspil) er alt eller det meste beregnet paa at
bli sunget sammen med musik. Teksten (_librettoen_, ital., egentlig en
liten bok) er det underordnede, musikken det væsentlige. Den kan være av
_alvorlig_ indhold (_opera seria_)[58] eller av _komisk_, muntert
indhold (_opera buffa_)[58]. Sangpartiene kaldes _arier_ (ital.;
egentlig sang, vise) eller _recitativer_ (ital.; egentlig det
fremsagte), naar én synger; _duetter_, naar to synger vekselvis eller
sammen; _terset_, naar det er tre; _kvartet_, naar det er fire; _kor_,
naar det er flere som synger sammen.
2) _Operetten_ er et litet sangskuespil. Ogsaa der er musikken det
overveiende; men dialogen har større plads end i operaen.
[Footnote 58: _seria_ (lat.) = alvorlig; _buffa_ (ital.) = løier.]
3) I _syngespillet_ træder dialogen mer frem; bare enkelte sangpartier
er indflettet; disse kaldes oftest _kupletter_ (fransk; egentlig enkelte
vers av en sang). Eks. Ewalds _Fiskerne_, Bjerregaards _Fjeldeventyret_.
4) _Vaudevillen_ (fransk; egentlig folkesang, gatevise) er et litet
syngespil, som altid henter emnet fra det jevne hverdagsliv og gjerne er
humoristisk. Eks. J. L. Heibergs vaudeviller.