behandler et alvorlig og storslagent emne, ofte et historisk. Man kan
dele tragedien i 3 slags. I _skjæbnetragedien_ er det overnaturlige
eller hemmelighetsfulde magter som styrer skjæbnen. Skjæbnetragedien
blev mest dyrket i den græske literatur, især av Aischylos og Sofokles,
i senere tid især av Schiller. I _karaktertragedien_ er det heltens egen
karakter som avgjør tragedien. Shakespeares tragedier er
karaktertragedier (_Macbeth_, _Hamlet_). _Situationstragedien_ skildrer
en konflikt som skyldes forholdene; ofte er det en pligt som kommer i
konflikt med en anden pligt (Sofokles: _Antigone_); helten kan kjæmpe
for en idé som tiden ikke forstaar, eller som den har forlatt (A. Munch:
_Salomon de Caus_; Oehlenschläger: _Hakon jarl_; Ibsen: _Keiser og
Galilæer_). Ibsens nutidsdramaer har ofte motiver fra alle tre slags
tragedier paa én gang (_Gengangere_).
En _parodi_ paa et sørgespil er Wessels _Kjærlighed uden strømper_.
Tragedie er et græsk ord, betyr egentlig bukkesang og har rimeligvis sit
navn av at en buk blev ofret ved Bakkus-festene, hvor visse sanger blev
sunget.