I de lyriske digt er digterens _stemninger_ og _følelser_ det alt
overveiende. Da disse digt derfor nærmest taler til følelsen, gjælder
det samme om dem som om de episk-lyriske digtninger, at deres virkning
stiger naar de blir ledsaget av sang og musik. Alt de græske digtere i
oldtiden foredrog sine kvad til et strenge-instrument, som kaldes
_lyre_; derav navnet _lyrisk_ digtning.
A. Ren lyrisk digtning.
a) Personlig-lyriske digt.
I dem gir digteren _personlige_ følelser luft, glæde, haap, sorg,
fortvilelse o. s. v. De vigtigste arter er:
1) _Oden_ (græsk; egentlig sang), en begeistret lovprisning av det
store, skjønne og ophøiede. Eks. Wergeland, Klopstock.
2) _Hymnen_ (græsk; egentlig lovsang), den _religiøse_ ode, en
tilbedende lovprisning av det guddommelige. Eks. Brorson, Grundtvig.
3) _Elegien_ (græsk; sørgesang eller klagesang). Ewald: _Klagesang over
Fredrik den 5te_, Wergeland: _Kongen lider_.
4) _Dityrambiske_ digt priser livsglæden. Wergeland, den svenske digter
Bellman.
5) _Naturskildrende digt._ Tullin: _Maidagen_, Wolff: _Nordhavet_,
Wergeland: _Hardanger_, Welhavens naturmalende digt.