II. Lyrisk digtning.

I de lyriske digt er digterens _stemninger_ og _følelser_ det alt

overveiende. Da disse digt derfor nærmest taler til følelsen, gjælder

det samme om dem som om de episk-lyriske digtninger, at deres virkning

stiger naar de blir ledsaget av sang og musik. Alt de græske digtere i

oldtiden foredrog sine kvad til et strenge-instrument, som kaldes

_lyre_; derav navnet _lyrisk_ digtning.

A. Ren lyrisk digtning.

a) Personlig-lyriske digt.

I dem gir digteren _personlige_ følelser luft, glæde, haap, sorg,

fortvilelse o. s. v. De vigtigste arter er:

1) _Oden_ (græsk; egentlig sang), en begeistret lovprisning av det

store, skjønne og ophøiede. Eks. Wergeland, Klopstock.

2) _Hymnen_ (græsk; egentlig lovsang), den _religiøse_ ode, en

tilbedende lovprisning av det guddommelige. Eks. Brorson, Grundtvig.

3) _Elegien_ (græsk; sørgesang eller klagesang). Ewald: _Klagesang over

Fredrik den 5te_, Wergeland: _Kongen lider_.

4) _Dityrambiske_ digt priser livsglæden. Wergeland, den svenske digter

Bellman.

5) _Naturskildrende digt._ Tullin: _Maidagen_, Wolff: _Nordhavet_,

Wergeland: _Hardanger_, Welhavens naturmalende digt.

Norsk literaturhistorie for gymnasiet, lærerskoler og høiere folkeskoler Med et tillæg om de forskjellige literaturarter · 第 26 / 36 题