Efter god poetisk Skik burde jeg uden Tvivl have afsløret Marias
Forældre med alle deres Fortrin og Mangler. Nu er det lovligt sent,
og hvorfor desuden fortrædige disse Agtværdige, der ikke kommer
Historien ved?
Der er derimod en Anden, jeg nødsages til at præsentere. Det er
Marias Bejler.
En Dag kom Maria og fortalte mig, nonchalant, som var det en
Hverdagsbegivenhed, at hun havde modtaget et Frieri. Hun var dog
aabenbart i høj Grad opfyldt af Sagen. Hun havde bedt om Henstand med
Svaret og æskede nu mit Raad.
Jeg kendte Marias Bejler og kunde altsaa forsaavidt give hans
nøjagtige Signalement. Jeg skal ogsaa straks fortælle et og andet om
ham, men jeg forudskikker den Bemærkning, at det selvfølgelig er Løgn
det meste. Hvor gik det an at nævne Manden ved hans rette Navn og
Profession, fortælle, hvem der er hans Skrædder, og portrætere alle
hans Filipenser? En god Ven af mig, en fin Smagsdommer, en højt agtet
Kritiker hævder imidlertid, at Forfatterne ikke tør snyde Publikum
for Oplysninger om deres Personers borgerlige Stilling m. a. m.
Jeg kundgør da, at Marias Bejler var en velagtet Fabrikant. Jeg
vælger denne Titel, dels fordi den forlener sin Indehaver med
alle Romanlæseres Sympati -- og jeg vil være ridderlig mod denne
Stakkel, som er i min Magt og som jeg uden Risiko kunde gøre til en
Pjalt eller en Djævel -- dels fordi Fabrikant er det mest elastiske
Erhvervsbegreb af alle. Man kan fabrikere Rullemaskiner og Oste,
Margarine og Oliemalerier, Aviser og Skandaler, Kanoner og Ammer.
Marias Bejler var altsaa Fabrikant, ej Olding og ej Yngling, en Mand
i sine næstbedste Aar, med en lovende Fortid, en konsolideret Nutid
og med Mulighed for alt i Fremtiden.