"Den amerikanske Forfatter Jack London har oplevet lidt af hvert. Han
har ogsaa prøvet at ture de forenede Stater rundt som Vagabond. Om
nogle af alle de mærkelige Situationer, som dette bragte ham ind i,
faar vi at høre i 'Vagabondliv': om de vidunderlige Historier, han
maatte hitte paa, naar det gjaldt om at redde en Portion Mad og et
Par Skilling, om hvordan man bærer sig ad som 'blind' Passager med
Jernbanerne, om Retfærdighedens lidt summariske Fremgangsmaade
overfor Individer af den Sort o. s. v., o. s. v. Det er baade
spændende og underholdende at læse om, og Jack Londons sunde
Ligevægtighed og frodige Lune har man paa hver Side i Bogen Lejlighed
til at glæde sig over."
_Tiden._
RUNDT KAP HORN Nyhed.
En ny Roman af _Jack London_ er udsendt i _Martins_ Udgave. Bogen
handler om en ung amerikansk Forfatter, der træt af Hæder, Rigdom og
Velvære søger noget nyt, noget, der kan sætte hans Sind i nye
Svingninger. Han bestemmer sig for en Rejse med Sejlskibet "Elsinore"
rundt om Kap Horn. Han kommer med sine Kufferter, en Japanertjener,
en Foxterrier og en Række færdige Meninger om Livet og dets
Fænomener; og med sin Trang til det nye søger han at trænge til Bunds
i Livet om Bord. Han lægger nøje Mærke til hver enkelt af Skibets
Udskuds-Besætning, lytter til den forfærdelige gamle Styrmand Pike,
hvis Knoer altid er forslaaede af at tampe Matroserne, en haardhudet
Drabsmand, ægte Søn af sin Race, en blond Germaner af ubestikkelig
Ærlighed og med en dyb og næsten religiøs Kærlighed til Musik. Han
iagttager den slanke Kaptajn West -- fjern, rolig, drømmende, Mand
for med et Ord med sin tonklare Røst at tiltvinge sig den Lydighed,
som Styrmand Pike prygler sig til, og Datteren Frøken West -- stor og
slank og stærk med Nerver af Staal, den Haardhed i sit Syn paa
Menneskene, som Sølivet giver, og dog Kvinde til Fingerspidserne. Og
han studerer Mandskabet: havarerede Stakler, defekte fra Fødslen
eller gennem Drik og Nød, friske fra Tugthuset, frække og selvsikre,
som den, der intet har at miste, Produkter af tre-fire hensygnende
Racer, der efterhaanden har assimileret sig med Snavset og lever fedt
i det. Charles Davis, et byldebefængt, sofistisk Geni; Grækeren Tony,
der gør det ene Selvmordsforsøg efter det andet; Bert Rhine, der
behersker de andre i Kraft af sin overlegne Slyngelagtighed. Der var
noget galt med dem allesammen. Deres Lemmer var forvredne, deres
Ansigter fortrukne. Saa var der Asiaterne. Hovmesteren med sit
skarpe, levende, intelligente Ansigt, de to Sejlmagere, Kokken og
Fortællerens egen Tjener -- kloge og ubrødeligt trofaste Mænd, der
forstaar, hvilke Mennesker de er omgivne af og er rede til at klare
enhver forekommende Situation.
Og imens sejler "Elsinore" mod Syd gennem Atlanterhavet fra Baltimore
for at naa Seattle i det nordlige Stillehav. Gennem Solskinsdage og
Stjernenætter, Storme og Havblik, vekslende Vinde og stadige og
blodige Kampe mellem de to Styrmænd og Mandskabet -- medens Kaptajnen
drømmende ryger sine Cigarer i Bestiklugaret og kun griber ind, naar
alle andre maa give tabt. Et Mytteri deler en Dag de Ombordværende i
to Lejre, der bekæmper hinanden ved alle Midler, med Rifler saavel
som med ætsende Vædsker -- indtil den svagere Race maa bukke under.
Langsomt vokser Forfatteren til en Mand, der er sig sin Styrke
bevidst og kan glædes ved at sidde til Højbords med dem, der i Kraft
af deres Races Overlegenhed tvinger de lavere Folkeslag til
Lydighed. Og Frøken West lærer ham langsomt og halvt ubevidst at naa
til den Erkendelse af Kvindens Storhed i sin Ringhed, der kan bringe
en Mand over de fleste Skær uden at opgive sin indre Stolthed.
_København._