=Dorre=
{(kommer sky frem af Folkestuedøren).}
Aa, Herre!
{(Goj gaar til Side med et vredt Slæng i Kroppen.)}
=Proft.=
Hvad vil du mig, Dorre?
=Dorre=
{(hulkende).}
A vild sej ... te a nok ska ... ta Laurst, nær De saa ... vild læd
det her vær!
=Proft.=
Aa, Fruentimmersludder!
=Dorre.=
A haaj i Næt søen en forfærdelig Drem ...
{(=Herredsfuldmægtigen= og et Par andre Herrer kommer til Syne fra
højre.)}
=Proft=
{(kaster paa sig).}
Vil Du gjøre Skandale! Gaa ind til dit Arbejde!
{(Dorre gaar bøjet bort.)}
=Grættrup=
{(tørrer sig; til Svenningsen).}
Det var sgu en varm Omgang den sidste {(efteraber Oxenway)} "_det_
siger jeg!"
=Svenningsen.=
Ja, den var jo saadan lige høj nok at gaa paa Taget med.
{(Faar Øje paa Stigen.)}
Skal jeg derop! Saa er jeg pinedød bange for, jeg himler med det
samme.
=Grættrup=
{(ved Stigens Fod til Proft).}
Ja, saa gaar vi paa Taget. Formodentlig sammen med den Herre dér.
{(Let Buk mod Goj.)}
=Goj.=
Mit Navn er Goj.
=Grættrup.=
Og jeg er Herredsfuldmægtig Grættrup -- Hr. Proprietær Svenningsen.
=Goj.=
Ja saa! Saa saà jeg Dem jo for lidt siden, i ydmyg Nedkastelse under
Polakpigernes Senge.
=De to.=
Hm, hm!
{(Goj stiger til Vejrs, de andre kryber besværlig efter.)}
=Grættrup=
{(til Svenningsen).}
Det er ikke fri for at kildre lidt i Mellemgulvet.
=Svenningsen.=
Nej, saa længe det endda bliver der! Det var ogsaa en Satans Højde.
=Grættrup=
{(svimmel).}
Hold fast! Jeg falder!
=Svenningsen=
{(knugende sig mod Taget).}
Hold De saa bare selv fast. Synes De her er Stedet til at vende
Vejrmøller?
{(Kryber videre.)}
=Grættrup=
{(sætter sig overskrævs paa Rygningen).}
Gudskelov! Det skal blive rart at faa lidt Aftensvale.
{(Ta'r Kikkerten frem.)}
=Svenningsen=
{(spydig).}
Hihihi! Ja, De er sgu en net "Svale". De gaar jo op ad en Stige som
en Gravso.
{(=Goj= staar allerede rank paa Tagryggen; =Solen falder blodrød hen
over ham.=)}
=Gamle Anders=
{(nærmer sig Proft).}
Hvis det endnu kan naaes, saa vild a gjan sej Herren en Par Urd:
A haar gavn her paa æ Gaard og laâ Mærk te møj af baade det jet og
det andt. A war iguer nied i æ Turnips; og lig som a træjer ind paa æ
Ager, hwad tror De saa, a sir ... _En Ligplant_, ja; lisse
grangivele. Saadan war'et ogsaa, dengang Dje Faar gik væk ...
=Proft.=
Skal man nu høre mere Daarekistesnak. Man skulde tro, jeg aldrig
havde set en Hest før.
=Anders.=
Ja det skal nok ha nøj aa betyd. Nu haar a adwaar Dem; mir kan a ett!
{(Gaar ind i sit Rum.)}
=Oxenway=
{(fra højre med Enkefru Proft under Armen).}
Virkelig en dejlig Aften, en _dejlig_ ... {(snubler over en Brosten;
siger langt borte)} ... Aften!
=Goj=
{(fra Taget).}
Ja, Hesten staar parat.
=Proft.=
Godt! -- Farvel, søde Mor!
=Fru Proft.=
Farvel, min kjære Søn! Vær nu ikke altfor overmodig.
{(Han ud til venstre.)}
=Oxenway.=
Saa gaar vi om paa Udsigtshøjen {(vifter).} Hvor den Aftenluft dog
køler! Aa, det er henrivende! _Det_ siger jeg!
{(Ud til venstre.)}
{(Folk, der vil se Ridtet, gaar i Smaagrupper over Scenen og ud til
venstre.)}
=Goj=
{(til nogen bag Scenen).}
Har man lukket _den røde Port_?
=Stemmer.=
Ja--a!
=Goj.=
Godt! Rid De saa bare, Hr. Proft!
{(Hestetrav.)}
=Dorre=
{(er kommen frem i Husvinklen til højre og lytter med Spænding til
Raabene fra Taget).}
=Grættrup=
{(med Haandkikkert for Øjnene).}
Se vi det, se vi det! Den var ikke længe om at komme i Galop. Se,
hvor den bærer op! Flot, hvad!
=Svenningsen.=
Ja, det er sgu ingen almindelig Gumpemær, den Meggi.
=Grættrup.=
Det gaar sgu strygende. Men den lystrer jo flinkt. Ja, Proft er en
flot Karl.
{(Første Fløjtehvirvel.)}
=Dorre=
{(farer sammen).}
Aa, Herre Jesus!
=Grættrup.=
Av, den ramte! Hoh, omkring! Hu -- mod Grøften -- hoj -- hoj -- hoj!
Jo, han klared den. Det var Fanden ta' mig godt gjort!
{(Hurraraab fra Tilskuerne bag ved Scenen.)}
=Grættrup.=
Atter i strakt Karriere!
=Svenningsen.=
Ja! Flink Tøs. Hun vil ha' noget bestilt.
=Grættrup.=
Nu er han ved Maalet. Kan han nu faa vendt. Hov! Hy! Herom! Jo, det
gik! Hurra--a! -- Det er Fanden ta' mæ en prægtig Hoppe! Dette Kast
der med Forbenet, hvad? Flot! Flot!
=Den Blinde=
{(er stille som en Flagermus kommen ind paa Scenen fra venstre; han
gaar som i Halvsøvne; har endnu Soldaterhuen paa; hans Tøj hænger
fuldt af Halmstumper).}
{(Goj, der hele Tiden staar op, fløjter nu =anden= Gang, =tredje=
Gang!)}
=Grættrup.=
Huj, ta'r nu Fanden ved Krikken! Se, hvor den danser omkring sig
selv! Kan han bare holde den fra Bivejen ... Nej, det gik galt! Se,
hvor den kjører rundt. Oppe paa Bagbenene. Nej, han _kan_ ikke. Den
_vil_ den Vej. Det var dog Satan til Dyr! Se, hvor det _støder_ sig
frem mod Bidslet -- -- Gud fri mig, lige mod den røde Port! {(Til
Goj.)} Ja, den _er_ vel lukket?
=Goj=
Ja!
{(De bøjer sig ud for at se efter Hesten.)}
=Grættrup.=
... Saa sker der jo bare det, at ...
{(Der høres en =dump= og =bragende Lyd=; Hovslag af en galopperende
Hest.)}
=Grættrup.=
Du altforbarmende, her er sket en Ulykke!
{(Begynder at rejse sig.)}
=Dorre=
{(styrter til Jorden med et Skrig).}
=Goj=
{(med Tordenstemme).}
Hvem er gaaet igjennem den røde Port!
{(Han faar i det samme Øje paa sin Bro'r nede i Gaarden.)}
=Goj=
{(med et Skrig).}
Den Blinde! Saa blev det mig ikke forundt at ta' en ublodig Hævn,
endda jeg har flygtet for den Ting i tyve Aar!
{(Stiger hastigt ned af Taget; de andre efter.)}
{(Man bærer Profts blodige Lig ind fra venstre og videre op imod
Hovedbygningen. Midt for Scenen rejser den hulkende Fru =Proft= sig
foran Goj og siger):}
De er min Søns Morder!
=Goj.=
Nej, Frue, ikke jeg, men Brøden. Der kommer en Stund, da enhver Uret
maa gjennem den røde Port.
{(Fruen efter Sønnens Lig; alle de fornemme efter.)}
=Grættrup=
{(ta'r den Blinde i Armen).}
Elendige Menneske, hvad havde De at gjøre ved den Port! De er Skyld i
Deres Husbonds Død.
=Den Blinde=
{(grædende).}
Det kan _jeg_ ikke gjøre for. Jeg ved ikke af nogen Ting. Jeg har jo
sovet.
{(Grættrup efter de øvrige.)}
=Jens Romlen=
{(kommer bærende med sin afsjælede Datter).}
Gud naad mæ; saadan finder a Dorre; hun er død. Hun laa lig paa den
Plads.
=Goj=
{(i dyb Bevægelse, styrter sig ned og ta'r hendes Haand).}
Er Dorre død! Da er jeg ramt dybere end nogen af jer. For hun var min
daglige Drøm i alle de Aar, jeg flygted for min egen Skygge.
Stakkels ulykkelige Kvinde, som skulde bøde saa haardt for at have
elsket en uværdig!
Jeg vilde ha' baaret dig i min Favn, som man bærer et Lam fra Marken,
og du vendte dig fra mig til ham, der kun tænkte paa at misbruge dig.
Jeg ensomme og landflygtige, jeg havde knyttet min Skæbne til dig.
Naar Bukken trak sine mørke Spor langs Flodbreddens duggede Græs, da
tænkte jeg paa dig og vor ensomme Vandring over Hjemmets gyngende
Mosegrund; naar Sydens Stjærner saa ned paa mig mellem Palmens
vuggende Blade, mens Taagerne rejste sig over en endeløs Steppe af
duskede Rør, da tænkte jeg paa dine taagede Øjne.
Og nu ligger du her saa stille, og det var ikke mig, men ham, der
fyldte dit Hjærte saa stærkt, at det maatte sprænges!
=Gamle Anders=
{(er kommen til).}
Er Dorre død! Saa haar a heller ett andt end Døden aa haab te.
=Goj.=
Bær hende ind.
{(Man bærer hende imod Hovedbygningen.)}
=Goj=
{(standser dem).}
Nej, bær hende ind til gamle Anders; der hviler hun sikkert blødere
end deroppe.
{(Nu er der kun Daglejere og Tjenestefolk omkring ham.)}
=Goj=
{(gjør en anstrengt Bevægelse for at blive Herre over sine
Følelser).}
Vel. Nu er for bestandig Kvinden revet ud af mit Liv, men Manden,
Handlingen lever.
Kammerater! Lad jer ikke af denne forfærdelige Dag forledes til at
glemme jer egen dybe Fortrykthed.
{(Raab: Nej, nej!)}
Naar I en Dag ser Røgen løfte sig over Mosen fra de høje Skorstene,
-- da ved I, at derude bor Goj og Fremtiden. Paa Gjensyn derude!
{(Ja, ja!)}
{(Ta'r den Blinde i Haanden.)}
Og kom saa du, min blinde Broder. {(Med et tungt Blik hen mod Dorres
Lig.)} Nu er vi to lige ribbede.
{(De gaar ud af Porten.)}
{(Tæppe.)}