Samme Dag henimod Aften.
{Dekorationerne som i 1. Akt, kun at der er hejst Flag og
Granguirlander omkring Indkjørselsportalen; Flag paa Hovedbygningens
Gavl til højre. Belysningen antyder Tordenluft.}
=Gamle Anders=
{(kommer uhæget og barhovedet frem af sin Husende; med forvirret
Aasyn og oprakte Arme).}
Her vil ski en Gjærning; her vil ski en Gjærning!
{(Sætter sig ind paa sin Bænk ved Gavlen, mens Aftensolen nu og da
bryder igjennem Skyerne.)}
=Dorre=
{(kommer listende med noget skjult under Forklædet).}
Aa, gamle Anders, a _haar_ ett hat Tid te aa kom ud te dæ den hiele
Daa[124]. Det er virkelig Synd'; men vi haar jo saa faale travlt
deropp med all de fremmed Mennesker. Det er jo nue, der vil ha nøj
for æ Nies[125], men nu tror a, de er bløwen fyldt med baade Ed og
Drikk, og saa haar a tavn mæ lig en Yw'bliks Frihied. {(Slaar
Forklædet tilside.)} Her skal du si, hwad a haar te _dæ_! Ja, det er
jo nø Bien, som de Fremmed haar gnaved det villerst aa; æ Hund haar
wal nok faat dem bejst; a tær jo ett wal ta andt. Men jen gued
Mundfuld haar a skam da faat mej te dæ; si, en hiel Høn'laar {(holder
det i Vejret).} Nu sætter a'et herind, saa finder du'et wal.
[124] _hiele Daa_, hele Dagen.
[125] _for æ Nies_, noget for Næsen.
=Gamle Anders.=
Aa, bette Dorre, du er saa gued ved mæ, te a kan aalle fuldlønn
dæ'et. Men i Daa er a saa undele tepas, ret saa harmt i mi Sind, som
skuld der ski nøj forfærdelig.
{(Man hører Hurraraab oppe fra Salene i Borggaarden.)}
=Dorre.=
Aa, er _du_ ogsaa skidt tepas. _A_ er saadan, te a snaar hwerken tær
vær opp heller nied. Sin den Hejst kam i æ Gaard, haar a ett hat en
rolle Tim[126].
[126] _rolle Tim_, rolig Time.
=Anders.=
Er det for _hans_ Skyld, te du er saa angermodig?
=Dorre=
{(grædende).}
A kan ett faa Søvn i mi Øwn for aa tink ved'et.
=Anders.=
Sølle Dorre! Kund du ett faa en anden i di Tanker?
=Dorre.=
A ved _wal_, det fører ett te nue Verdens Ting uden mi egen Ulykk.
Men a _kan_ ett anderledes; det er vis nøj, te en ett kan gjør _for_.
=Anders.=
Aajajaja! Vi _vil_ ød hinaan, saalaant vi kan naa. Sorrig og
Haardhied det er'et, æ Lyw gaar ud paa, saa er'et det samm om vi er
føj hyw eller law. Hwor tit maa a ett tink paa en gammel _tung_sindet
Vis, som a lær af mi Muer.
=Dorre.=
Maa _a_ ett hør den Vis?
=Anders.=
Jow, bette Dorre. A plejer aalle aa syng en for anne end mæ sjel; men
_du_ maa godt hør en.
{(synger):}
Der staar en Purle ved Vejens Sving
en Egeknast saa forkrampet;
den Stakkel fik aldrig sin Marv i Ring,
og aldrig blev den til nogen Ting,
fordi den for tidlig blev trampet.
For vi træder hverandre i Dyndet ned.
Ja Livets lovende Førsteknop
den ødtes grumt for de fleste;
thi raged ogsaa en enkelt op
med Jærn i Veddet, med Løv i Top,
det blev dog kun Purl det meste.
For vi træder hverandre i Dyndet ned.
Det Barn, som vaagner af drømfyldt Blund,
den hele Sol vil han kræve;
men lad ham først kjæmpe en Livsens Stund,
da vil for at vinde een Straale kun
hans tryglende Læber bæve.
For vi træder hverandre i Dyndet ned.
=Dorre.=
Tak skal du ha, Anders. -- Aa, det war ingen Sag, nær der war nø flir
gued Mennesker. Men hwad kan vi tow fatte nue gjør te det.
{(Nye Hurraraab.)}
Nu er de nok ved aa gaa fræ æ Burd deropp. Saa tær a ett blyw her
længer. Nu skal han jo saa snaar ud og prøv æ Hejst. Aa, om der war
jen, der kund faa ham fræ'et!
{(Gaar.)}
=Gammel Anders.=
Æ Luft er da saa trykkend; det maa da blyw Torden te æ Næt, om ett
far.
{(Gaar ind i sit Skur; kommer tilbage med en Hjumpling Brød og
=Hønsebenet=; sætter sig til at spise. Da der høres Trad, holder han
Hønsebenet om paa Ryggen.)}
=Villads Vedhud=
{(fra venstre, med et Flag i Haanden. =Anders= faar atter sin
Himmerigsmundfuld frem).}
Naa, du sejjer[127] aa faar dæ nøj te æ Fød, aaeja, aaeja!
{(lækkersulten.)} Det ser helsen ud te, te det ett er saa ring en
Bej[128], du der haar hivsked dæ[129]; det haar saa wot Dorre; aaeja,
aaeja!
[127] _sejjer_, sidder.
[128] _en Bej_, et Bid.
[129] _hivsked dæ_, neglet dig.
{(Peger mod Borggaarden.)}
Ja, dem deropp -- hæhæhæ -- -- de faar nøj for æ Nies, søne Kaal; det
_haaj_ wot raar lig aa faa Lov te aa slikk æ Fa', slikk æ Fa', aaeja,
aaeja! -- De respektirer ikke Skriftens Ord: Giv mi-ig ikke Armod
heller Rigdom men uddel til mi-ig mit beskikkede Brø-ød! Nej søne nue
de eder Fanden hwint mæ mier op paa jen Daa, end _a_ ka vrød[130]
sammel en hiel Aar; aaeja, aaeja!
[130] _vrød_, rode.
=Anders=
{(strækker Hønsebenet frem imod ham).}
Vil du gjan ha en jenle Bej aa'et.
=Villads=
{(spytter Skraaen fra sig).}
Ja, tho det kund da vær nydele[131] nok lig aa faa en Mundsmaag.
{(Bider.)} Tak!
[131] _nydele_, rart.
{(Lader som han rækker det tilbage, men bider et nyt Sted.)}
Tak! Tak!
{(Gumler og tørrer sig med Haandbagen; rækker omsider Benet til
Anders, der tygger videre.)}
{(Stemmer fra Gjæster, der er kommen ud paa Trappen inde i
Gaarden.)}
=Villads.=
Ja, nu skal'et jo saa te aa gaa for sæ, aaeja, aaeja!
A _kan_ da ett forstaa, te han vil ha aal den Mas med den Helmis, for
den sir da saa vild ud aa æ Øwn som nowe Uel. Det war Fanden hwint mæ
ett vi tow gammel Stønnisser[132], der sku paa æ Ryg af søen en
Giraf; hwa! hwa!
[132] _Stønnisser_, Stoddere.
I æ Begyndels tog en jo hwer Sprøng som skuld'en øwer æ Kjerktorn;
men tho nu lyder en jo forresten æ Bjedsel godt nok; men det haar
Fanden hwint mæ ogsaa kost Sweddraaber, aaeja, aaeja!
Men ingen ved jo, hwordan en vil opfør sæ, nær en nu hører æ Fløjt.
=Anders.=
Hwor skal du hen med di Flag?
=Villads.=
Den skal a sgu ha nied te æ Maal; længer maa han jo ett rid. Og a
hører, æ Gjæjster er ved aa komm ud, saa maa a sgu rupp mæ!
Aae Jøsses, kund a vær _tow_ Stejer ad æ Gaang, det vild Fanden hwint
mæ gavn mæ mir end fir Specier om æ Aar; aaeja, aaeja!
{(gaar ud gjennem Porten).}
=Proft og Goj=
{(kommer i Samtale frem i Porten).}
=Goj.=
De tror altsaa, at De nu har den aldeles i Deres Magt.
=Proft.=
Den lyder mig, som havde den aldrig kjendt nogen anden Rytter.
=Goj.=
Ja, det er virkelig et smukt Resultat.
Altsaa, naar De nu er kommen i Sadlen og halvvejs ud til Flaget,
fløjter jeg første Gang; de to sidste Signalstød gjemmer jeg, til det
behager _mig_.
=Proft.=
Ja, vel. Men hvor har vi nu Dommerne? Og Forkarlen, der skal føre
Hesten frem? {(raaber):} Laurst!
=Laurst=
{(inde i Gaarden).}