Festdag paa Gløttrup.
{=Gaardens Polakkammer=. Dør til venstre i Bagvæggen med plumpe,
ophøjede Tværbeder som i Stalde. Udenfor ses Porten. Paa venstre Væg
et Par smaa Vinduer til Gaarden. Fire Senge, to paa hver Side, med
yderst tarvelige Dynevaar. Man ser Kammerpotten under de to forreste
Senge. Paa Katinkas Seng i Forgrunden til venstre et stærkt koloreret
Tæppe, over samme Seng en falmet Papirsvifte, dito Lygte og et Par
polske Papirsflag. Til højre lidt Kjøkkentøj, Kasseroller, Gryder og
en stor Primus, ogsaa en Vandspand. Paa Væggen hænger hist og her et
broget Skjørt; lasede Arbejdsklæder etc. over Stoleryggene. I
Forgrunden til højre en Kuffert, overklistret med Jernbanemærker. En
Dynge Kartofler mod Væggen; i et Hjørne 3-4 Roehakker. Væggene ru og
uden Pudsning. Loftet sammensat af løsliggende Rafter, hvorfra Halmen
hænger ned. Hele Rummet trist og smudsigt.}
=Herredsfuldmægtig Grættrup=
{(skyder Døren tilbage, saa Portvæggen ses bag ham).}
Hvad Satan er dette her! Vil De nu bare se!
{(Trænger ind, efterfulgt af Godsejer =Oxenway=, Proprietær
=Svenningsen= og Proprietær =Smollerup=, alle med høj Hat.)}
Det er sgu Polakpigernes Boudoir. Jeg vil just ikke paastaa, her
lugter af Eau de Cologne.
=Oxenway.=
Nej, der lugted betydelig bedre i Stalden. -- Det var en dejlig lille
Hoppe, dejlig lille Hoppe; _det_ siger jeg!
{(Herrerne, der er rødblissede og støjende, gaar omkring og ta'r
Elendigheden i Øjesyn.)}
=Proprietær Smollerup=
{(hiver latterdrukken et Fruentimmerskjørt ud fra sit Søm paa
Væggen).}
=Svenningsen.=
Ja, det er der sgun'tte meget Ben i.
{(Fornyet Latter.)}
=Grættrup=
{(peger mod Viften.)}
Vil De se der! Er den ikke sød!
=Oxenway=
{(lorgnetterer Gjenstanden).}
Ak ja, Kvinden er sig selv lig i Hytten som paa Borgen. Et Par af sit
Hjemlands Flag; det er dog sandelig smukt, det er smukt; _det_ siger
jeg!
=Smollerup.=
Saa er det sikkert Sengen, hvor hun ligger, den smukke Katinka, som
endogsaa skal ha' faaet selve Hr. Proft til at strække Gevær.
=Oxenway.=
Er det sandt, er det sandt. {(Klapper klukkende paa Dynevaaret).}
Hoho-hum! Ligger her den smukke Katinka. Jeg synes, alene Navnet er
ganske forjættelsesfuldt. Det er virkelig Synd, hun ikke er hjemme.
Jeg har i Dag ligefrem saadan Lyst til at faa lidt Luft under
Halefjerene. Ja, _det_ siger jeg!
{(Vifter med Armene.)}
=Svenningsen.=
Ja, der er mange af disse Piger, der kan være ganske nette, men de
har det immer ligesom Gravænderne: de er noget trannede i Smagen.
=Oxenway.=
Nej, jeg la'er som oftest den Fugl flyve. Men som de Fruentimre kan
luge! Det er som var det lutter Fingre.
De har reddet vort elskede Fædreland ud af en _stor_ Krise. _Det_
siger jeg.
=Grættrup=
{(har faaet fat paa en Kammerpotte; holder den hen mod Godsejeren).}
Jeg tør vel ikke anmode den Herre om et ringe Bidrag?
=Oxenway.=
Øh -- hvad mener De?
=Grættrup=
{(kaster selv et Pengestykke i Karret).}
=Oxenway.=
Ah; en human Idé, en human Idé, _det_ siger jeg!
{(Kaster en Tokrone; de andre ogsaa en Skjærv. Grættrup sætter Karret
paa Gulvet og under almindelig Fuldmandslystighed ta'r de hinanden om
Skuldrene og danser i Kreds, imens de synger):}
Di-di-di -- da -- dam,
di-di-di -- da -- dam,
dididi -- dididi -- dididi -- da -- dam --
=Kokkepigen=
{(i Døren, revnefærdig af Latter).}
Hihihi! Hihihi! Jeg skulde hilse Herrerne, om Herrerne ikke vilde
komme op til de andre Herrer. Hihihi!
=Svenningsen.=
Død og salte Pine, det var dog en lækker lille Fastelavnsbolle! Kom
hen til mig!
{(Forsøger at drage hende ned paa sit Knæ).}
=Oxenway=
{(gnæggende).}
Ho-ho-hum!
{(Støj fra Gaarden.)}
=Grættrup=
{(ser gjennem Vinduet).}
Hvad er det for et Menneske, de der er samlede om?
Han staar med et langt Gevær. _Han_ har nok taget sig en ordentlig
Klyvert paa sin afdøde Husbonds Fødselsdag.
{(Ogsaa de andre ser ud.)}
=Kokkepigen=
{(rejser sig fra Svenningsens Knæ).}
Det er den Blinde. Jeg kunde knap nok slippe herhen for ham.
=De andre.=
Den Blinde?
=Kokkepigen.=
Ja, Bror til Goj, som har laant Herren Hesten. Han har været
kanonfuld lige fra Mor'ningen. Det er han altid paa Godsejerens
Fødselsdag.
=Grættrup.=
Ja saamænd, det er vi andre jo ogsaa!
{(Hahaha!)}
=Kokkepigen.=
Ja men, han er det, fordet han blev blind den Dag.
=Grættrup.=
Han blev blind!
=Kokkepigen.=
Ja, det er mange Herrens Aar siden. Det var paa en Klapjagt. Det var
Godsejeren, som skød. Og saa blev han blind.
=Oxenway.=
Ja, nu husker jeg det; jeg husker det; jeg var med paa den Jagt. Ih,
se!
{(Lorgnetterer gjennem Vinduet).}
=Kokkepigen.=
Og naar den Dag kommer, saa drikker han til den store Guldmedaille,
og saa vil han altid exercere, for han var jo Soldat, før han blev
blind. Og saa har han en gammel Muskedonner fra den Gang -- der er
ingen, der kan forstaa, hvor han faar den fra, for den bliver altid
taget fra ham; for paa den Dag er han saa ondskabsfuld baade paa
Herskabet og andre Folk. I Fjor maatte han bindes, for han er jo saa
umanerlig stærk. Ellers til daglig er han saamænd et godt sølle
Skrog, der sjælden siger et Ord.
Naa, saa siger jeg til Herrerne, De kommer.
{(Hun ud.)}
=Grættrup.=
Det var forresten en mærkelig Historie.
=Oxenway.=
Ja, det var afdøde Profts Skud. Jeg husker det flygtigt. Jeg tror,
det var nede i Nordenskoven.
=Svenningsen.=
Nej, det var ude ved Ginnerskov; jeg var selv med. Det var én af mine
første Jagter.
=Oxenway.=
Naa, var det Ginnerskov; saa husker jeg fejl; man oplever saa meget.
=Svenningsen.=
Skylden var sgu Fyrens egen. Han var jo Klapper og holdt sig ikke
tilstrækkelig tilbages.
{(Selskabet nærmer sig Udgangen; da mørknes Dørlysningen.)}
=Den Blinde=
{(raver ind med alle Tegn paa Beruselse; han har Soldaterhue paa og
et Gevær med paasat Bajonet; han synger skingrende):}
Farvel, mit elskte Fødeland,
nu maa jeg Afsked tage,
modig i Kampen mi-ig begive hen,
farvel, I smukke Piger her,
I maa mi-ig ej beklage,
nu er mit Gevær Soldatens Ven.
Selv Kongen og Prins Ferdinand
vil fryde si-ig derved,
naar de faar at se vores Tapperhed.
{(Gjør en Række raslende Geværgreb, kaster sin Muskedonner fra
Skulder til Skulder og støder Kolben mod Gulvet, saa det dundrer. I
Begyndelsen ydes der ham en Art tvungent Bifald, men efterhaanden som
man mærker, at den Blinde vogter nidsk paa Udgangen, bliver
Stemningen mat og dyster.)}
=Oxenway.=
Aa, kan man dog ikke slippe forbi dette ubehøvlede Menneske.
=Den Blinde=
{(støder for sidste Gang Kolben mod Gulvet).}
Saa, nu begynder Festens alvorlige Del!
{(Lægger Bajonetten an til Udfald).}
{(Som ved en fælles Aftale forsvinder i et Nu de fire Herrer under
Sengene, saa kun Ansigterne og de høje Hatte rager frem. =Den Blinde=
har gjort et Favnespring over Gulvet og har faaet en Hovedpude paa
Bajonetten; trækker sig baglænds tilbage mod Døren med Puden, som han
leger Himmelspræt med.)}
=Den Blinde.=
Jeg er ogsaa kommen lidt paa Klapjagt i Dagens højtidelige Anledning.
Og jeg mærker, at her har forstukket sig et Par gamle Bukke.
{(Nyt Udfald; Hattene forsvinder under Sengene.)}
Her skulde vel ikke være bl. a. en Godsejer Oxenway eller Oxenkwaj --
mig er det revnende ligegyldigt.
=Oxenway=
{(stikker Hovedet frem).}
Uforskammet; _det_ siger jeg!
=Den Blinde.=
Kom bare frem, lille Godsejer; du var jo med den Dag i Ginnerskov; du
saa paa, at jeg misted begge mine Øjne -- for en Hare! Ja, for de
regner jo ikke vos ved det Skidt, deres Heste smider fra deres Sko.
{(Begynder at lade Geværet med dybe Stød af en gammel Ladestok, mens
han stadig taler.)} Som nu den unge Herre her; der er ikke en Pige,
han kan la' være i Fred, ikke engang Polakpigerne; det er ogsaa ham,
der har været efter Dorre {(henter Hagl og Krudt og Forladning op af
Lommerne og stopper i Geværpiben).} -- Aa bare jeg kunde se saa meget
som et Sekund, saa skulde jeg ha' hævnet baade Far og Mor og mine to
Øjne {(græder).} Men her gaar jeg som en Stymper hele mit Liv og
raver i Mørket og kan ikke engang finde den Lus, der bider mig! --
Giv mig mine to Øjne, eller I er Dødsens!
=Grættrup=
{(hvisker).}
Det er nødvendigt, han afvæbnes, ellers sker der en Ulykke. Satans
her ikke er saa meget som en Betjent!
=Den Blinde.=
I Dag skal Bøssepiben se for mig! {(famler til at sætte en Fænghætte
paa)}. Se saa! Kom nu frem, I Karle, som til daglig træder os, saa vi
jamrer, og siden griner os op i Ansigtet. -- Hvor er I henne!
{(hurtig Bevægelse mod Døren).} Hvi Satan griner I ikke, som I er
vant til. Kan I ikke lukke Kejen op!
=Grættrup=
{(med en Kammerpotte som Skjold, stikker Hovedet frem og raaber).}