27. September. Allright! Vil De gi' mig _det_ skriftligt.

=Proft.=

Skriftligt? Naa, lad gaa. Men Hesten blir jo altsaa foreløbig hos

_mig_, at vi kan vænne os til hinanden.

=Goj.=

Meget vel. Jeg gaar da ud og ordner lidt ved den ene Stigbøjle, for

det er jo bedst, hun beholder den Sadel, hun er vant til.

=Proft=

{(til Goj).}

Gaa De kun. Jeg kommer om et Øjeblik.

=Goj=

{(idet han gaar forbi Dorre ved Sengen).}

Farvel, Dorre!

{(Ser mistænksomt fra hende til Proft. Ud.)}

=Proft=

{(nærmer sig Dorre, kniber hende i Kinden).}

Naa, hvordan har Snutten det saa? -- Hørte du noget af vor Samtale?

=Dorre.=

Ja, det kund a da ett godt blyw fri for; a hør jo, te Herren skuld i

Lav med aa rid paa Gojs Hejst, {(grædende)} men det skuld Herren

rigtignok lad vær mej; for det sejer da all Folk, te det er saamøj en

flyvgal Krikk, som ingen kan tummel uden Goj sjel.

=Proft.=

Er du bange, mit Lam, at jeg skal komme til at ligge hos Madam

Græsmeyer -- og ikke ha' dig med -- hva {(Kys)}; hva! {(Kys.

Omslynger hende heftig.)} Hun har jo ligefrem Taarer i Øjenvipperne.

Er jeg da saadan en Klodsmajor til at ride, at jeg skulde brække

Halsen hen ad en almindelig Landevej?

Hun er bleven saa tudende i den senere Tid. -- {(Lavere.)} Har Du

bestemt dig med Hensyn til Laurst, som jeg talte med dig om?

=Dorre=

{(i ny Graad).}

Aa, bare Herren aldrig vild nævn _hans_ Navn mir.

=Proft=

{(mørk).}

Nu skulde du være fornuftig. Hvad, Dorre! {(Blidere.)} Vi behøver jo

aldeles ikke derfor at afbryde vort ... Jeg mener ... at slaa Haanden

af hinanden. Jeg elsker dig jo, min Snut. Laurst, det Fjols, vil

saamænd ikke ha' noget imod, at hans Husbond sværmer lidt for hans

smukke Kone.

=Dorre=

{(med skjælvende Læber).}

Hvis a nu ... tog ham ... tog Laurst ... vild Herren saa læd vær og

rid paa den vild Hejst?

=Proft=

{(slynger atter sin Arm heftig om hendes Midje).}

Lille Tosse {(Kys)}, lille Tosse {(Kys)}! Hvor henter hun den

Ængstelse fra!

{(I det samme knalder et Skud.)}

=Dorre.=

Uh!

{(De to elskende slipper hinanden; de vender sig og ser Goj med en

rygende Revolver.)}

=Proft.=

Hvad er det, De skyder?

=Goj=

{(har bøjet sig ned).}

Aa, det var bare en Rotte {(løfter den ved Halen)}.

=Proft.=

De skyder godt, Hr. Goj.

=Goj.=

Aaja; jeg kom for at sige, at jeg har sat Hesten ind.

=Proft.=

Godt. Nu skal De faa Deres Dokument.

{(Tæppe.)}

Samlede Værker, Tredie Bind · 第 35 / 78 题