Herlige Herrer! forundres ikke over, at jeg i saa oplyst et Selskab
bævende oplæser et Prøvedigt, hvis gunstige eller ugunstige Bedømmelse
vil afgiøre, om jeg bliver for Livstid lykkelig eller ulykkelig; jeg
haaber, at de ædelmodigen vil bære over med et Fruentimmer og en
Begynder i Videnskaberne.
Første Poet.
Frøkenen behager da at oplæse sit Vers.
Julie.
Elektriskhed fra Aanden,
Gid funkle mig af Haanden,
Fra Haanden giennem Pen,
Papiret stoppe den!
Saa svulmende mit Bryst
Skal revne ved den Røst
Blandt meer end Mennesker
Du nu indlemmet er,
Hvis Sange Stempel bær
Af Sphærers Arier.
Anden Poet.
Hun har megen Smag.
Tredie Poet.
Det er allerede meget af et Fruentimmer at paaskiønne den.
Fierde Poet.
Jeg troer ikke at vi med Føie kommer til at nægte hende Krandsen; thi
naar man veed at vælge sig gode Mestere til Mynster, og stræber efter
Evne at komme dem nær, har man allerede giort et godt Skrit henad
Fuldkommenheden.