Nu min Søn! vil du følge mig i Teltet; du kan derved undgaae endeel
Uleiligheder.
Leander.
Fy!
Syvende Scene.
Sergeant Gunild. Tre Soldater. De Forrige.
Capitain Sophie.
Fører ham i Arrest, den Omløber.
_(Sergeanten og Soldaterne føre ham med megen Besværlighed
bort.)_
Ottende Scene.
Capitain Sophie _allene_.
Mage til den Knøses Mod og Kræfter, har jeg endnu aldrig seet hos nogen
af hans Kiøn; jeg gad have ham ved mit Compagnie; men mine Folk ere alt
for ærekiære til at giøre Tieneste med en Mandsperson. Dersom alle
Mandfolk vare af den Kaliber, vilde vi Fruentimmer blive nødt til at
overlade dem Sværdet.
Niende Scene.
Sergeant Gunild. Capitain Sophie.
Sergeant Gunild.
Frue Capitain! da vi vilde tage Kaarden fra Omløberen, blev han rasende,
rev sig løs, trak ud, saarede ti Musketerer, og gav Lieutenant Berthe et
farligt Stik i Armen.
Capitain Sophie.
Enten er han gal, eller det er et forklædt Fruentimmer; maaskee begge
Dele. Er han lagt i Lænker?
Sergeant Gunild.
Ja Frue Capitain! vi havde Møie nok med at faae dem paa ham.
Capitain Sophie.
Jeg vil gaae ind i Vagttæltet at see, hvordan han nu skikker sig. _(De
gaae.)_
Tredie Act.
Endeel Poeter, qvindagtigen og uselt klædte med Krandse paa
Hovedet og Lapper paa Albuen, siddende om et Bord med Vifter
liggende for dem.
Første Scene.
Første Poet.
Hvor bliver det Fruentimmer af, som lod sig melde at bivaane vor
Samling?
Anden Poet.
Vores Academie kommer i Anseelse, kan man mærke, siden det besøges
endogsaa af Fruentimmer.
Tredie Poet.
Ja der maatte dog vel findes en og anden blant dem ogsaa, som viste at
skiønne paa, hvad sublimt og fiint og smukt og herligt og stolt er.
Fierde Poet.
Der har vi Damen, hun er underlig klædt.
Anden Scene.