Børn! I ere jo ganske drukne. Det er en vakker Ære for Piger at drikke
sig ud af stand til at fægte paa en Tid, da man kan vente Fienden hvert
Øieblik.
Første Soldat.
Frue Capitain! Vi drikke paa Nagernes Ruin.
De tre Soldater synge:
Hver en Draabe, som vi smager,
Koster overmodig Nager,
Millioner Draaber Blod.
Capitain Sophie.
Jeg er bange for, I drikker saa vel meent paa Nagernes Ruin, at det
bliver jeres egen. Jeg har desuden den Troe til mine brave Piger, at de
har Mod nok uden at hente det af Brændeviinsflasken.
Anden Soldat.
Capitain hun giør os skamfulde; gid vi aldrig havde smagt en Draabe, saa
skulde de faae see, at de troer sandt om os.
Tredie Soldat.
_(tager sin Flaske, og seer paa den.)_
Min Flaske er ikke halv uddrukken, der ligger den. _(han kaster den, de
andre ligesaa, og raaber i det de kaster den)_ Hurra! leve Sophie.
Capitain Sophie.
Tak mine Børn; det er mig kiert, at I holder af mig.
Første Soldat.
Var der en ved hendes Compagnie Capitain, som ikke holdte af hende,
skulle jeg see den Carnailes Hierteblod.
Anden Soldat.
Du faaer vist ingens Hierteblod at see.
Tredie Soldat.
Nei vist nok ikke. Det maatte være en Vanskabning af et Menneske, som
ikke vilde hende vel.
Capitain Sophie.
Mine Børn! gaaer hen i Leiren.
Første Soldat.
Frue Capitain! det er dristigt, men torde vi bede om en Ting til Beviis
paa, at Capitainen holder af os.
Capitain Sophie.
Siig kun, hvad er det?
Første Soldat.
Om det maatte være os tilladt -- -- det er, som sagt, noget dristigt, om
vi maatte kysse Capitainen.
Capitain Sophie.
Vi kan jo være gode Venner uden at kysses. _(De staae alle tre med
nedslagne Øine)_ Jeg gider ikke see misfornøiede Ansigter; kysser mig
da. _(De kysse hende og derpaa gaae, raabende:)_ Hurra, længe leve
Sophie.
Fierde Scene.
Capitain Sophie. Leander. En Tambour.
Tambour.
Frue Capitain! Musketeer Marie har giort Barsel.
Capitain Sophie.
Schwere Noth! det er nu den fierde af mit Compagnie, som ligger i
Barselseng, og ingen Rekruter er her at faae. Veed du nogen?
Tambour.
Sergeant Gunild talte om, at hun havde Øie paa en Løsgienger som kalder
sig Julie, en ung vakker Pige?
Capitain Sophie.
Lad Sergeanten komme ind til mig.
Tambour.
Har Capitainen seet hvad der staaer?
_(peger paa Leander)_
Capitain Sophie.
Det er en fortryllende Karl. _(til Tambouren)_ Gaae efter Sergeanten.
_(til Leander)_ mit velsignede Barn, lad mig omfavne dig! _(hun omfavner
ham. Tambouren gaaer smilende bort.)_ _(afsides)_ Han tager meget rolig
mod Karesser; det er vist ikke de første han har faaet. _(høit)_ Men hør
min Dreng! jeg seer du har Kaarde paa; det ser pudseerlig nok ud; men
her til Lands bruges ikke Vaaben til Pudserier. Du er en deilig Karl,
men klæd dig ikke som en Nar, at bære Vaaben er dit Kiøn uanstændigt;
leveer mig din Kaarde, min Søn, og følg mig i mit Telt.
Leander.
Jeg er ikke klædt som en Nar, at bære Vaaben er ikke uanstændigt for mit
Kiøn der, hvor jeg er kommen fra. Fanden selv skal ikke tage min Kaarde,
jeg er ikke deres Søn, og følger dem ikke i deres Telt.
Capitain Sophie.
Jeg troer du ordentlig vil giøre Nar af mig, strax hid med din Kaarde.
_(hun vil tage den med Magt, men Leander er hende for sterk)_ Du skal
snart see dem, som kan tage den.
Leander.