av stud. mag. _Birger Knudsen_
_Hærmændene på Helgeland_, som oprindelig var paabegyndt paa vers,
forelaa færdig som manuskript og blev indlevert til Kristiania teater
høsten 1857, men blev henlagt. Om den strid som førtes i den anledning,
se Collin: Bjørnson II 431 fg. Stykket blev imidlertid trykt som bilag
til Illustreret Nyhedsblad april 1858 det opførtes første gang november
s.a. Om dramaets historie gir Ibsen endel oplysninger i sidste halvpart
av indledningen til anden utgave av Gildet paa Solhaug. I forordet til
den tyske utgave (1876) uttaler Ibsen, at stoffet til dramaet bare
delvis er hentet fra volsungasagaen; det væsentlige grundlag utgjøres av
ættesagaerne, hvor heltesagnets forhold ofte bare synes ført tilbake til
menneskelige dimensioner. Av volsungasaga kommer kap. 20-31 i
betragtning. Særlig i kap. 28-29 (kfr. III akt) fandt Ibsen et enkelt,
betydelig motiv, som har fengslet ham. Forhistorien har han saa selv
spundet ut fra dette motiv. Av de islandske ættesagaer, som han læste i
N. M. Petersens oversættelser (3 b. 1839-41; her henvises til 3dje utg.,
1901), har han benyttet Laxdoelasaga, særlig kap. 28-49; desuten Egils
saga og Njaals saga.
Av kommentarer bør nævnes Ferd. G. Lynners avhandling i smaaskrifter fra
det litteraturhistoriske seminar, utg. av G. Gran; A. Bonus: Ibsen u.
die Isländergeschichte i Preuss. Jahrbücher b. 126; G. Neckels foredrag
i 88 Jahresbericht der schlesischen Gesellschaft für väterlandische
Kultur (1910); Roman Woerner: Henrik Ibsen I.
_Første handling._
_Kaares strid med Gunnar_, sml. Pet. Egils saga kap. 84 og Njaals
saga kap. 36.
S. 11. _Da rante Gunnar med vold og sned min fosterdatter,
Hjørdis_, se ogsaa s. 18; sml. Pet. Egilss. kap. 57.
Den islandske lov satte følgende betingelser for et gyldig egteskap: 1)
erlæggelse av en bestemt kjøpesum for bruden (mundr), 2) avholdelse av
bryllup, 3) forlovelse.
S. 17. Holmgang, sml. Pet. Egilss. kap. 68. Holmgang var ingen lovfæstet
indretning, men den var heller ikke forbudt i lovene; forbudt i Norge
ca. 1012.
* * * * *
_Anden handling._
S. 28. _jeg har hørt om en dronning_ etc., Vols, kap. 7.
S. 30. _Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg_ etc.
Fridtjofs saga kap. 6, Tegnérs Frithiofs saga 10. romance og Fayes
Norske Folkesagn s. 55-56.
S. 31. _draugen_. Fayes Folkesagn s. 72-73.
S. 31. _de døde mænds hjemfærd_. Fayes Folkesagn s. 62-66.
S. 36. _gyvr_. Fayes Folkesagn s. 6. Munch: Nordens gamle gude og
heltesagn s. 6.
S. 36. _Smalserhorn_. Snorre: Olaf Trygvesøns saga kap. 85.
S. 37. _nidstang skal han reise_ etc., sml. Pet. Egilss. kap. 60.
S. 40. _Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle_, Vols. kap. 31.
* * * * *
_Tredje handling._
S. 43. _Der avles stordåd med hver time nuomstunder_, sml. Pet. Laxdoelas.
kap. 49.
S. 44. _På en drøm, jeg nylig havde_ etc., sml. Pet. Laxdoelas. kap. 49.
S. 51. _Lad brænde, lad brænde_ etc., sml. Pet. Njaalss. kap. 78.
* * * * *
_Fjerde handling._
_Ørnulf_, sml. Pet. Egilss. kap. 80-81.
S. 60. _Brage_. Gylfaginning, Finnur Jonssons oversættelse kap. 25.
S. 62. _Suttungs mjød_. Munch: Nordens gamle gude- og heltesagn s. 97-99.
S. 64. _fylgje_. Fayes Folkesagn s. 68-72.
* * * * *