[1] 16 Linieskibe, 10 Fregatter, 5 Korvetter, 8 Brigger, 1 Flyde-Batteri,
1 Stykpram og 29 mindre Fartøier bleve udleverede.
[2] I en Chiffer-Depeche, dateret Paris d. 19. Februar 1808, til
Udenrigsminister Bernstorff, indberetter Geheimeraad Dreyer de nærmere
Omstændigheder ved disse Forhandlinger. (Udenrigsministeriets Arkiv).
[3] »être employé pour la défense de nos côtes et pour la sûreté de la
Baltique.«
[4] Udenrigsministeriets Arkiv. Geheime-Registratur for 1808 Pag. 230.
[5] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut. Le contre-amiral Missiessy.
Lettres et décisions du ministre. Extrait des minutes de la secrétairerie
d’État. Archives du ministère de la marine, Paris.
[6] Rapport fra Premierlieutenant A. Schifter til Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet. Indkomne Sager for 1808, N 1819.
[7] Sigvart Urne Rosenvinge født 1758, udnævnt til Sekondlieutenant 1779,
død 1820 som Kommandør.
Hans Baron Holsten født 1758, udnævnt til Sekondlieutenant 1780, død som
Admiral 1849.
[8] Hertug Denis Decrès er født den 18. Juni 1762 i Departementet haute
Marne. Efter i Aaret 1782 at være bleven udnævnt til Officer (enseigne
de vaisseau), gjennemgik han efterhaanden Marinens forskjellige Grader,
overtog Marineministeriet 1801, udnævntes til Vice-Admiral 1804; han døde
i Aaret 1820.
[9] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut. Le contre-amiral Missiessy.
Lettres et décisions du ministre pag. 111. Archives du ministère de la
marine, Paris.
[10] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut. Le contre-amiral Missiessy.
Lettres et décisions du ministre pag. 112. Archives du ministère de la
marine, Paris.
[11] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1808, Nr. 1,
pag. 576.
[12] Admiralitetsskrivelse af 25. April 1808 til Felt-Kommissariatet.
[13] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 734.
[14] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1808, p. 578.
[15] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 781, 782, 785
(Rapporter fra Kapitainlieutenant Fasting, Premierlieutenant Holsten og
Sekondlieutenant Recke).
[16] Om denne lille Episode indeholder Lieutenant Holsten’s Rapport
(Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 782) følgende
Detailler:
»Commandant en place« Oberst Hamelinaye, til hvem jeg ifølge
Ordren henvendte mig, befalede, mig skulde gives et Pas,
hvorefter jeg skulde have ikke alene Befordring, men endogsaa
Logis og Fortæring frit; men i Henseende til Kreditiver
forsikrede han mig aldeles ingen Ordre at have.
»Jeg gjorde ham opmærksom paa, at den Maade at reise aldeles
uden Penge slet ikke var at anprise, da paa slig en Tour
adskillige Tilfælde kunde indtræffe, hvor Penge vare aldeles
nødvendige, og at den Maade var saameget mere ubehagelig for
danske Søofficerer, der vare aldeles uvante saaledes at reise
paa andres Bekostning. Imidlertid, da jeg mærkede, han ingen
Forandring kunde gjøre deri, skiltes jeg fra ham med den
Forsikring, at jeg igjennem den Regjering, der havde givet mig
Ordre at reise, ogsaa skulde søge Midler at kunne udføre den.
»Hos »le commissaire de guerre« fik jeg Passet, og i den
Anledning anser jeg det ikke for overflødigt her at rapportere,
at jeg ved at læse det igjennem befandt der stod: »For
Sølieutenant Holsten, begivende sig til Vliessingen i Hans
Majestæt Keiserens og Kongens Tjeneste.« — Jeg antog det for en
Skrivefeil og gjorde ham opmærksom derpaa. — Han blev forundret
og spurgte, om det ikke forholdt sig saaledes. — Jeg svarede:
hvor han kunde tro, jeg i Krigstider kunde tjene andre Fyrster
end den, hvis Uniform jeg havde den Ære at bære, og da han
havde den Uartighed at svare: Ah! det er kun for Øieblikket,
forsikrede jeg ham paa, det var ikke for Øieblikket, at jeg vel
reiste til en fremmed Havn, men kuns for at tjene den Fyrste,
jeg havde svoret til, og under det Flag, jeg havde lært at
tjene under, samt at jeg paa ingen Maade tog imod det Pas, men
maatte bede om et andet, hvilket jeg derpaa fik, hvor Ordene:
»Hans Majestæt Keiseren og Kongen« vare forandrede til: »For at
ansættes paa de Skibe, der armeres«.«
[17] Som en Mærkelighed kan her anføres, at det paa Prindsen af Ponte
Corvo’s Anordning udstedte »feuille de route« kun var gjældende til Byen
Wesel, saaledes at den sidste Del af Reisen maatte tilbagelægges paa egen
Bekostning. (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 930.)
[18] Der foreligger saaledes en Skrivelse af 7de Mai 1808 fra den danske
Konsul Ayres i Lissabon til Økonomi- og Kommerce-Kollegiet, hvori han
melder, at han i Henhold til sin Ordre havde samlet ialt 88 danske
Styrmænd og Matroser og havde begjæret Pas hos de franske Autoriteter
i Lissabon, men at Marchal Junot, Hertug af Abrantes, som dengang var
Høistkommanderende i Portugal, havde givet det Svar, at han vel var
underrettet om, at ifølge en Konvention imellem den danske og franske
Regjering vare de danske Matroser stillede til Keiserens Raadighed, men
at han derfor ikke vilde give de begjærede Pas, men derimod anbringe
Matroserne paa de paa Tajoen liggende franske Orlogsmænd. Dette gik Hr.
Ayres ind paa, idet han trøstede sig med, at han herved sparede den
danske Regjering de betydelige Omkostninger ved Reisen og tillige havde
Vished for, at Folkene bleve godt behandlede.
[19] Admiral Burgues de Missiessy er født i Toulon den 23de April 1756.
Efter at være bleven udnævnt til Officer (enseigne de vaisseau) den 4de
April 1777, gjennemgik han efterhaanden Marinens forskjellige Grader,
udnævntes til Kontre-Admiral 1ste Januar 1793, Vice-Admiral 9de Marts
1809 og døde 24de Marts 1837.
[20] Situation de la marine au 1 juillet 1808 (Prefecture d’Anvers,
escadre de l’Escaut en rade d’Oedekenkercke) Archives du ministère de la
marine, Paris.
[21] For de to sidste Linieskibes Vedkommende, som under denne havde
4 Kanoner mindre end normeret, kan tilføies følgende detaillerede
Oplysninger vedrørende deres Armering og Proviantering.
Deres fuldstændige Bestykning bestod af:
28 Stkr 36 Pd.s }
30 — 18 — } Kanoner.
12 — 8 — }
14 — 36 — Karonader.
Linieskibene havde 60 Dages Proviant og Vand ombord for 70 Dage. (État de
situation du personnel de l’escadre de l’Escaut; Archives du ministère de
la marine, Paris.)
[22] Registret over Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets udgaaende
Skrivelser for 1808 indeholder kun den tidligere gjengivne Ordre til
Kapitain Holsten om at afreise til Vliessingen.
[23] Kapitain Obet ombord i »Pultusk« og Kapitain Drouault ombord i
»Dantzick«.
[24] Nøiagtig Underretning om Besætningens Størrelse for »Dantzick«s
Vedkommende haves i en Rapport fra Kapitain Holsten, dateret 5. Juli
1808, hvori skrives: »Ombord haves i Alt 539 Danske og desuden paa
Hospitalet 32 Danske, der tilhører »Dantzick«, hvoraf Jørgen Hennings fra
Flensborg er død den 23de f. M. Desuden haves 3 franske Søofficerer, 1
Landofficer, 5 Regnskabsførere, 5 Doktores, Soldater og Konskriberede, i
Alt 205 Franske. Heraf vil Kollegiet erfare, at vi ere langt stærkere end
behøves.« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 1329.)
[25] Man faar et ganske godt Indblik i, i hvilken Tilstand den nybyggede
Flaade, der laa »seilklar« paa Schelden, maa have været, naar man læser,
hvad Kapitainerne Rosenvinge og Holsten skrive om Forholdene ombord i
»Pultusk« og »Dantzick« i Sommeren 1808:
»Jernværket er slet og gaar hver Dag istykker, Blokværket er ei
alene uden Metal-Bøsninger og Jern-Nagler, men endog Skiven af Eg
og Ask; derimod en Del Nagler af Pokkenholt, der springer dagligen.
Krudtmagasinet er saa fugtigt, at dagligdags kasseres Karduser. Ingen
Manøvre sker, uden at Godset springer, og ved at skyde enkelte Skud
med ½ Ladning af Karonaderne springer Brogene. Stængevinde-Rebene gaa
næsten hver Gang de bruges istykker, endskjøndt de ere 4 skaarne og af 10
Tommers Tykkelse og skal være af bedste Garn. I Skibene findes ikkun en
eneste maadelig Sprøite. Batterierne staa 3-4 Tommer lavere i Porten end
midt i Porten, som gjør, at man med slig Batteri i mindste Krængning ei
kan skyde Vaterpas. Stille-Redskaberne bestaa alene af tvende Kiler, som
ved Skud af andre Kanoner glider, og derved tabes baade Sigte og Tid ...«
(Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 2003, Fællesrapport
fra Kapitainerne Rosenvinge og Holsten).
[26] Bespisningen i de danske Krigsskibe havde fra tidligere Tid altid
været overordentlig rigelig. I det 16de Aarhundrede blev der saaledes
ikke tildelt Mandskabet bestemte Portioner (undtagen af Øl). Enhver kunde
spise saa meget han lystede, og det daglige Traktement bestod af Grød om
Morgenen og Ærter med Flæsk eller salt Sild baade Middag og Aften. Den
ugentlige Ølration var ikke mindre end 20 Potter pr. Mand. Under Frederik
den 4des og Christian den 6tes Regjering indskrænkedes Øldrikningen og
Ærtespisningen, Ærter gaves nu til Middag kun 4 Gange om Ugen, ellers
Grød. Om Morgenen indførtes en Snaps Brændevin. Ved det Tidspunkt, hvorom
her er Tale, det 19de Aarhundredes Begyndelse, afskaffedes Brugen af salt
Fisk, som var bleven indført paa Niels Juels Tid, flere ny Maaltider,
som Byggrynssuppe og Øllebrød blev indført, Ølrationen blev atter
indskrænket, hvorimod Brændevinen blev fordoblet (H. G. Garde). Ombord
i de franske Skibe fik Folkene intet Smør, men derimod en stor Mængde
Bønner, som de ikke vare vante til.
[27] »Dagligen afgaar« — skriver Kapitain Holsten i en Rapport til
Admiralitetet — »4 à 8 Mand Syge af Mangel paa Køie og tilstrækkelig
Føde. Vi har ikke kunnet anskaffe os de første, da samme ei kan haves for
Penge.« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 1071).
[28] De omtalte Forandringer bestod i, at der for Fremtiden uddeltes en
Ration Vin (un quart de vin) istedetfor Øl, og at Rationen af Grøntsager
blev inddraget og erstattet af større Kjødration.
[29] Affaire Rosenvinge, archives du ministère de la marine, Paris.
[30] Campagne 1808, Escadre de l’Escaut. Le contre-admiral Missiessy,
lettres et décisions du ministre, pag. 113. Archives du ministère de la
marine, Paris.
[31] Kapitain Obet.
[32] »Dalmate« stod dengang endnu paa Stabelen. Den 13de Oktober 1808
afgik Kapitain Obet fra »Dantzick« til Tjeneste der ombord.
[33] I sin Rapport til Keiseren i denne Anledning betegner
Marineministeren Kapitain Rosenvinges Brev som skrevet »avec une
inconvenance, qui me force de prendre les ordres de Votre Majesté.«
(Affaire Rosenvinge. Archives du ministère de la marine, Paris.)
[34] Man gjenfinder Klagerne over utilstrækkelig Kost, over Skibenes
Tilstand, Mangel paa Køier, Tæpper, Medikamenter og Sprøiter og Manglerne
detaillerede saa meget, at der endog klages over, at der ikke er medgivet
Skibet nogen Sygestol til Transport af Saarede fra Dækket til Lazarethet.
Det synes, som man her er gaaet noget for vidt i sine Bestræbelser for at
finde Klagepunkter, og Hertugen af Decrès har neppe Uret, naar han i sin
Rapport til Keiseren siger herom: »Han gjør sig latterlig ved at beklage
sig over, at han ingen Sygestol har ombord; en saadan Stol bestaar af to
Stykker Planker, lagte overkors, som man laver ombord, naar man har Brug
derfor.« (Affaire Rosenvinge. Archives du ministère de la marine, Paris.)
[35] Skrivelse fra Kapitain Rosenvinge, dateret Orlogskibet »Pultusk«,
tilankers paa Oedekenkerckes Rhed den 6te September 1808. (Archives du
ministère de la marine, Paris).
[36] Affaire Rosenvinge: Sommaire de la correspondance du capitaine
Rosenvinge, Danois employé sur l’escadre de l’Escaut. Og: Examen des
plaintes et prétentions de Mr. Rosenvinge. (Archives du ministère de la
marine, Paris.)
[37] Kapitain Soleil, Chef for Linieskibet »Anversois«, udnævntes til
capitaine de vaisseau den 24de September 1803.
[38] Kapitain Rosenvinge udnævntes til Kapitain den 14de Juni 1799; Baron
Holsten den 18de December 1801.
[39] Archives du ministère de la marine, Paris.
[40] Som Bevis paa, hvor unaadigt denne Forespørgsel blev modtaget, kan
anføres, at da Kapitain Rosenvinge ved Modtagelsen af Ministerens Svar
anmodede Admiral Missiessy om en Kopi deraf, blev det ham afslaaet.
(Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr, 2003.)
[41] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut, le contre-amiral Missiessy.
Lettres et décisions du ministre, dossiers des bâtiments, pag. 52.
(Archives du ministère de la marine, Paris.)
[42] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 2003.
[43] Linieskibet var opkaldt til Erindring om Slaget ved Pultusk,
men Franskmændene havde givet Skibet det fordreiede Navn »Pulstuck«.
De danske Officerer gjorde snart Franskmændene opmærksomme paa
Feilskrivningen, men Skibet havde nu engang det fordreiede Navn; saaledes
stod det i de officielle Lister, Reglementer o. s. v.; det var ingen let
Sag at faa det forandret, idetmindste ikke uden megen Korrespondance, og
det vedblev derfor, saavel officielt som i daglig Tale, endog imellem de
Danske indbyrdes, at hedde »Pulstuck«, indtil kort før vore Mandskaber
bleve hjemkaldte, da Keiseren tilfældigvis blev opmærksom paa Feilen
og gav Befaling til at rette den med den Bemærkning: »Les français
ne connaissent donc pas même le nom de leurs victoires.« (Arkiv for
Søvæsenet, 8de Bind.)
[44] Pro Memoria til det Kongelige Departement for de Udenlandske Sager.
(Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog for 1808, pag. 1658.)
[45] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog for 1808, pag.
1659.
[46] Kapitain Rosenvinge havde foreslaaet at indskrænke Rationerne for
de danske Besætningers Vedkommende af følgende Ting: Salt Fisk, Biscuits
og Olie, og forøge Rationerne af: salt Oxekjød, Grøntsager, Ris, Øl,
Smør, Svedsker og Sirup. Ministeren gjør opmærksom paa, at denne meget
betydelige Forøgelse vilde gjøre Værdien af Kosten for hver dansk Matros
12 fr. 63 c. dyrere pr. Maaned end for en fransk Matros, og denne
Forøgelse vilde for de danske Besætningers Vedkommende (ialt 1230 Mand)
andrage en aarlig Merudgift af ikke mindre end 187,000 fr.
[47] Ordren fra Marineministeren om Scheldeflaadens Desarmering er
dateret Paris den 7. Novbr. 1808.
[48] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager for 1808, Nr. 2347 (Rapport
fra Kapitain Rosenvinge).
[49] Kapitain Rosenvinge skriver herom i en Rapport dateret Vliessingen
den 7. December 1808: »Officererne og Kadetterne ere daglig til Arbeide
med det Mandskab, som dertil Dagen iforveien er beordret paa Værftet
ved Desarmeringen, hvormed vore prægtige Matroser ei er eller kan være
fornøiede, da det lokale er meget maadeligt; Mandskabet gaaer i Ler til
over Midten af Benene.« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager for
1808, Nr. 2347).
[50] Victor Pierre Baron Malouet, udnævnt til Marine-Præfekt i Antwerpen
den 25/2 1808.
[51] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 2082.
[52] Man var nødsaget til at iagttage streng Økonomi, da Gager og
Kostpenge ikke udbetaltes regelmæssigt. Den 18de December 1808 havde
Officerer og Mandskab saaledes næsten 4 Maaneders Gage og Officererne
næsten 3 Maaneders Kostpenge tilgode. (Marineministeriets Arkiv: Indkomne
Sager 1809, Nr. 23)
[53] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, Nr. 23.
[54] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, Nr. 24.
[55] Ansøgningen fra Besætningen ombord i »Pultusk« er ikke bleven funden
i Marineministeriets Arkiv.
[56] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, ad. Nr. 24.
[57] Ulæseligt.
[58] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, Nr. 84.
[59] Beslutningen herom blev taget under Keiserens Ophold i Spanien, og
den Expedition, som tilsigtedes, var Foreningen af den franske Søstyrke i
Brest med Eskadren i Rochefort, Ordren er dateret 10. Januar 1809, men er
ikke bleven funden i Marineministeriets Arkiv i Paris.
[60] J. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie.
[61] J. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie.
[62] Kapitainerne Rosenvinges og Holstens Afslag paa at adlyde den
keiserlige Ordre er ikke bleven funden hverken i Marineministeriets Arkiv
i Kjøbenhavn, eller i det franske Marineministeriums Arkiv i Paris.
I Udenrigsministeriets Arkiv (S. Excell. Mr. de Dreyer: Divers objets
1809) findes en Kopi deraf, indsendt af Kapitain Rosenvinge til den
danske Gesandt i Paris.
[63] Som Kuriosum kan anføres, at der i den originale Skrivelse overalt
staar »General« istedetfor Admiral.
[64] Udenrigsministeriets Arkiv S. E. Mr. de Dreyer: Divers objets 1809.
[65] Dette forholdt sig ogsaa saaledes; thi den 22. Januar om
Eftermiddagen modtog de danske Skibschefer officiel Meddelelse fra
Eskadrechefen om, at der fra Marineministeren i Paris var indløbet
Ordre om, at de danske Besætninger skulde forblive paa Schelden.
(Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809, N. 247).
Efter franske Kilder (Rapport fra Admiral Missiessy, dateret Vliessingen
d. 25. Januar 1809) ankom den ministerielle Skrivelse fra Paris først den
23. Januar.
[66] Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60,
Archives du ministère de la marine, Paris. Ordren bærer i Randen følgende
Paaskrift: Denne Depeche er bleven læst af Hs. Majestæt under Referatet
Onsdag 25. Januar og allerhøist approberet.
[67] Samtidig med Arrestordrens Afsendelse udgik der fra
Marineministeriet i Paris en Skrivelse til Marinepræfekten i Antwerpen,
Mr. Malouet, om at modtage Arrestanterne og endvidere yderligere
Instruktioner til Admiral Missiessy, hvori det paalægges ham at sætte sig
i Forbindelse med den kommanderende General i Antwerpen, General Monnet,
for at være sikker paa at have tilstrækkelig militair Magt ved Haanden
til at kunne knuse ethvert Forsøg paa Modstand, hvis Arrestationerne
skulde give Anledning til Uroligheder. (Bureau des officiers militaires,
minutes de lettres 1809, Archives du ministère de la marine, Paris).
[68] Udenrigsministeriets Arkiv: S. E. Mr. de Dreyer. Divers objets 1809.
[69] Man faar et godt Begreb om det Indtryk, som Chefernes uventede
Arrestation gjorde paa Officererne og Besætningerne, ved at læse,
hvad Kapitainlieutenanterne Fasting og Stephansen skrive derom i en
Fællesrapport til Geheimeraad Dreyer i Paris, afsendt Dagen efter at
Begivenheden havde fundet Sted:
»Igaar Middags Kl. 12« — hedder det — »ankom ligesaa pludselig
som uventet en keiserlig Ordre, der bød vore Chefer at nedlægge
deres hafte Kommando og som Arrestanter strax at afgaa til
Antwerpen.
»Allerede Kl. 4 havde vi den Bedrøvelse at se dem afreise under
militair Eskorte. Admiral Missiessy lod os kalde og paalagde os
at bekjendtgjøre Mandskaberne, at de indtil Ankomsten af nye
danske Chefer skulde kommanderes af franske.
»Vi forestillede Vanskeligheden af at bringe et Mandskab, der
brændte af Hengivenhed for deres forrige Chefer, og som vilde
blive trøstesløse ved Tabet af disse, til Lydighed; .... men
Admiralen erklærede at have de bestemteste Ordrer for de givne
Befalingers Udførelse, og at enhver streng Mesure, Magten
giver i Hænde, vilde blive brugt. Idet vi ansaa det som det
eneste Middel til vores Ekvipagers Redning, have vi gjort det
til vores første Bestræbelse at anvende alle Overtalelsens
Midler for at tilveiebringe Orden og Rolighed iblandt samme.
Ene den Hengivenhed og Kjærlighed, som Danmarks Søfolk stedse
have til deres Officerer, maa vi tilskrive, at det lykkedes
os nogenledes at tilfredsstille de over Tabet af deres Chefer
opbragte Mandskaber; men hvorledes kan vel denne Rolighed
anses? Kummeren malet i ethvert Ansigt og en sagte Mumlen
viser tydelig, at det ikke er Hjertets, men kun den af Magten
paabudne.« (Udenrigsministeriets Arkiv: S. Excell. M. de
Dreyer. Divers objets, 1809).
[70] J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie 1807-1809.
[71] Udenrigsministeriets Arkiv: Noten foreligger som Svar paa en
Henvendelse fra Geheimeraad Dreyer i Anledning af Rosenvinges og Holstens
Afslag paa at adlyde den keiserlige Ordre af 10. Januar 1809.
[72] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809 N. 289 (Rapport fra
Kapitainlieutenant Fasting.)
[73] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1809 N. 333.
_Tidligere er udkommet_:
Hos Lehmann & Stage:
OM PETER WILLEMOËS
AF
O. LÜTKEN.
_Udgivet i Anledning af_
Hundred-Aarsdagen for Peter Willemoës’s Fødsel
den 11. Mai 1883
af Sølieutenant-Selskabet i Kjøbenhavn.
Pris: 2 Kroner.
Paa den Gyldendalske Boghandels Forlag:
_Nordsø-Eskadren_
og
Kampen ved Helgoland
den 9. Mai 1864.
Af
O. Lütken,
Premierlieutenant i Marinen.
Med 2 Portraiter og Træsnit i Texten.