_Merkværdige Eksempler paa høi Alder._
Det merkværdigste Eksempel paa høi Alder, som møder os i Englands
Historie, er Thomas Carn, som ifølge Kirkebøgerne i S. Leonard,
Shoreditch, døde den 28de Januar 1588 i den overordentlig høie Alder af
207 Aar.
Peter Garden, som blev 131 Aar gammel, var født i Aberdeenshire og
døde den 12 Jan. 1775. Næsten lige til han døde var han sysselsat med
Agerbrugsarbeide.
Grevinden af Desmond, som naaede 140 Aar, boede i Waterford og døde under
Kong Jacob den førstes Regjering. Hun bibeholdt sin fulde Vigør lige til
en meget høi Alder.
Thomas Parr, som blev 152 Aar gammel, fødtes 1483 i Alherbury. Han levede
under ti Konger og Dronninger og begroves i Westminster Abbey. Hans
Regler for at opnaa høi Alder var: «Hold Hovedet koldt ved Nøgterhed,
Fødderne varme ved Bevægelse; staa tidlig op og gaa tidlig tilsengs; og
hvis de har Tilbøielighed til at blive tyk, saa vær nøisom baade med
Hensyn til Diæt og Søvn.»
Henry Jenkins var 169 Aar gammel, da han døde den 8de December 1670.
Josef Suerington fødtes 1637 og døde 1797 i en Alder af 160 Aar.
En Mulat, hvis Navn ikke kjendes, døde i Frederick Town i 1797 og var da
180 Aar gammel.
En Negerkvinde ved Navn Louisa Fruxo boede i Juni 1780 i Cordova,
Sydamerika, 175 Aar gammel.
Petratsch Zortan, 185 Aar gammel, blev født i 1537 i Kofrock i Ungarn,
hvor han boede i 180 Aar.
J. Effingham døde i Cornwall 1757 i en Alder af 144 Aar. Han var født af
fattige Forældre og opdraget til at arbeide. Han levede et meget nøgternt
Liv, drak aldrig stærke Drikke og spiste sjelden animalsk Føde. Ligetil
sit hundrede Aar vidste han knapt hvad Sygdom var, og han vandrede fem
Kilometer otte Dage før sin Død.
Dr. William Mead, en meget fremstaaende Læge, som boede i Ware i
Hertfordshire, døde den 28de Oktober 1652 i en Alder af 148 Aar og ni
Maaneder. Han levede et fuldstændigt nøgternt og regelmæssigt Liv.
Evan Williams, som blev 145 Aar gammel, døde i 1782.
James Sands i Harborne, Staffordshire, sagdes at have levet henimod 140
Aar og hans Hustru 120 Aar.
Jonathan Hartop i Byen Aldbonrough i Yorkshire døde 1791 i en Alder af
135 Aar. Han kunde læse lige til det sidste uden Briller.
Jeremias Gilbert, som var født i Apethorpe, Northamptonshire, døde i
Luton i den fremskredne Alder af 132 Aar.
John Maxwell døde 1785 i Keswick Lake i Cumberland 132 Aar gammel. Nogle
Dage før sin Død gik han tilfods femten Kilometer.
Skomageren John Baglis i Northampton, som døde den 4de April 1706, var
ved sin Død 130 Aar gammel.
Thomas Martin, som boede i Helmsley i Yorkshire, var født i 1674 og døde
i November 1804 130 Aar.
Martha Hanna døde i April 1808 i Cullybackey i en Alder af 126 Aar.
Esmina Diamond, en Negerkvinde, døde i Kingston paa Jamaica i Juli 1812 i
en Alder af 130 Aar.
Paa Øen Anglesea levede den 1ste Mai 1809 en Kvinde ved Navn Winifred
Rees, som da havde naaet den patriarkalske Alder 119 Aar og næsten syv
Maaneder. Hun havde alle sine Sjælsevner i fuldt Behold; hendes Øine var
lige gode, som da hun var femti Aar, og besynderlig nok havde hun knapt
et graat Haar paa Hovedet. Den 27de Mars 1809 gik hun 24 Kilometer for at
besøge en Bekjendt og medførte en Pakke, som veiede næsten 10 Kilo.
Cornelius Madigan døde i Mai 1812 i Cahirmurphy i Irland i en Alder af
117 Aar.
John Urssulak, en Silkevæver i Lemburg, døde Vaaren 1812 og var da 116
Aar gammel. Han var ualmindelig frisk og rørig og vandrede en hel norsk
Mil Dagen før han døde.
Fru Jane Ludson døde i sit Hjem i London den 28de Mai 1816 i den
fremskredne Alder af 116 Aar. Hun havde alle sine Evner i Behold lige til
det sidste.
Charles Haverin døde i Juni 1813 i Derrymore nær Newry i Irland i 115
Aarsalderen.
David Ferguson, en Skotte, døde 124 Aar gammel den 6te August 1818 i
Dunkirk i Kent.
Paa Kirkegaarden i Cachen ved Cardiff læses paa en Gravsten følgende
Indskrift: «Herunder hviler Støvet af William Edwards, død den 24de
Februar 1668 i en Alder af 168 Aar.»
«Den ældste Mand i Wien», siger Daily News’ Korrespondent i nævnte
Blad for 25de Oktober 1898, «har nylig feiret sin hundreogellevte
(Fødselsdag.) Han er slet ikke lig en Mumie, men tvertom frisk og rask.
Han er født 1787. Paa Spørgsmaal om hvorledes han havde levet i yngre
Aar, svarede han: «Jeg har altid arbeidet haardt, og været hungrig efter
Arbeidet. Kjød var ikke dengang saa dyrt som nu, og jeg spiste altid et
Par Skaalpund til mit Maaltid og drak en halv Liter let ungarsk Vin.
Den gamle Mand beskriver paa følgende Maade Grunden til sin lykkelige
Alderdom: Jeg har aldrig græmmet mig eller plaget mig med unødige
Bekymringer. Jeg har arbeidet til jeg blev træt og derpaa sovet til det
blev Tid at arbeide igjen. Det er de, som sætter sig ned og græmmer sig
over sine Uheld, som bliver gamle før Tiden, og en hel Nats Sorg har
endnu aldrig saameget som forskaffet nogen en Øres Indtægt eller gjort en
Modgang lettere at bære!»»