HUNDREDEOGELLEFTE KAPITEL.

_Gigt; dens Aarsag og Behandling._

Der findes ingen Medicin, som kan helbrede Gigt. Det eneste Middel ligger

i Patientens egen Haand, og det bestaar i en streng Maadeholdenhed i

Spørgsmaalet om Mad og Drikke.

Gigt fremkaldes altid af umaadelig Fortæring af stærke Drikke,

isærdeleshed fyldige Vine, eller af formeget Mad, især Kjød. Undertiden

kommer det af begge disse Ting i Forening. De, som lever maadelig og som

er meget i Bevægelse, besværes sjelden af Gigt. Den kan med Rette kaldes

de Riges Plage, da den oftest viser sig, hvor man fører et yppigt Liv i

Magelighed og Uvirksomhed. Hos enkelte Mennesker er det desværre en Arv

fra tidligere Slægter, idet Fædrenes Synder hevnes paa Børnene i tredie

og fjerde Led. Naar altsaa Gigt virkelig er forekommet i Slægten før,

saa er det af yderste Vigtighed at Tilbøieligheder for Sygdommen, som

kan vise sig, ikke faar Lov til at udvikles. Man maa derfor iagttage den

største Nøiagtighed med Hensyn til Diæten. Det siges, at Gigten ofte

hopper over et Slægtled og oftere angriber Børnebørnene end Børnene. En

medicinsk Autoritet forklarer dette paa følgende Maade: «Det hænder, at

en meget gigtbrudden Mands Søn, med Eksemplet stadig for sine Øine lever

saa nødtørftigt, at han holder Fienden paa Afstand; men Børnebørnene,

som staar helt og holdent under Indflydelse af de nedarvede Anlæg, men

derimod ikke har det afskrækkende Eksempel for Øinene, tager sig ikke

specielt ivare og falder derfor snart som Offer for den uhyggelige

Fiende.»

For at fremkalde Bedring af Gigt maa man absolut afholde sig fra alle

Maltdrikke og alslags Vin, samt undgaa animalsk Føde. En enkel Diæt maa

holdes, hovedsagelig bestaaende af Grøntsager, Tapioka, Arrowrod, Sago,

Kavringer, Melk, ristet Brød, Vand og andre lignende Fødemidler. Man bør

ikke spise Sukker eller søde Sager, da de fremkalder Dannelsen af Syre og

forværrer Gigten.

Dr. Craigie siger i sin «Elements of the Practise of Physics»: «En

Diæt, som bestaar af Brød og Melk eller Ris og Melk, eller Mel af

stivelsesholdigt Korn og Melk er fuldstændig istand til at forebygge

Tilbøielighed til Gigt og til at bortrydde en saadan Tilbøielighed,

hvis den allerede findes. En saadan Diæt er ogsaa fuldt istand til at

forhindre Sygdommen fra at optræde i sin uregelmæssige Form, og at

angribe Hjernen og dens Hinder eller Hjertet og Lungerne. Hvis der

behøves yderligere Bevis for den Paastand, at en rimelig Diæt paa Melk og

Gryn eller kogte Grøntsager og Melk, som baade nødvendig og passende for

Helbredelse af Gigt, er fuldt paalidelig og mindre skadelig end animalsk

Diæt, saa kan man finde det i de Omstændigheder, som man har iagttaget i

de fysiologiske Forhold mellem Maven og Lungerne.»

Dr. Anna Kingsford i Paris taler i sit Arbeide «The Perfect Way of Diet»

om Tilbøieligheden for Gigt og siger blandt andet: «Et af den animalske

Diæts Resultater er, at den fremkalder en Tilstedeværelse af Syre i

Urinen, medens den vegetabilske Føde gjør den alkalisk. Menneskeurinens

sædvanlige Reaktion er sur, og man kalder dette den normale Reaktion,

da man møder denne næsten udelukkende hos alle, som lever paa blandet

Diæt. Men Reaktionen bliver neutral eller alkalisk, naar man forlader

den animalske Føde, og med Syren forsvinder ogsaa for en stor Del

Dannelsen af de faste Stoffe, som, naar de sammenhobes, danner Sten.

Beskaffenheden af de Stoffe, som indføres i Maven, har endvidere en

uhørt Indflydelse paa Dannelsen af Grus, og vi ved, at Urinsyre, som,

naar den forekommer i for store Mængder, udgjør den fornemste Faktor

ved Stendannelse og Gigt, har sit Udspring i ufuldstændig Forbrænding

af kvælstofholdige Stoffe, thi naar disse ikke bliver fuldstændig

oksyderede, danner de Urinsyre istedenfor de Urinbestanddele, som de

normalt skulde danne. Man kan derfor vente, at hos dem, som spiser store

Mængder af Kjød, findes der formeget Urinsyre og følgelig Tilbøielighed

til Gigt, Stendannelse og Nyrekolik. For at forebygge eller helbrede

disse Sygdomme er saaledes vegetarisk Diæt nødvendig.»

Dr. Cheyne opgiver, at Prinsen af Condé blev helt helbredet af Gigt ved

fuldstændig at give Afkald paa Vin, Kjød og Fisk.

Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv · 第 129 / 257 题