NIOGNITTIENDE KAPITEL.

_Øiet og dets Bevaring._

Meget træffende har man kaldt Øiet «Sjælens Speil.» Dr. Addison siger om

Synsorganet: «Synet er det mest fuldkomne og mest behagelige af alle vore

Sandser; det fylder Sjælen med den største Omveksling af Tanker, samtaler

med sin Gjenstand paa de største Afstande og fortsætter sin Virksomhed

længst uden at trættes eller blive kjed. Følelsen kan visselig give os en

Forestilling om Udstrækning, Form og alle andre Begreber, som opfattes

af Øiet, med Undtagelse af Farve; men samtidig er den ogsaa meget

indskrænket og begrændset i sin Virksomhed hvad angaar Antal, Størrelse

og Afstand af de forskjellige Gjenstande. Vort Syn synes bestemt til at

udfylde alle disse Mangler og kan betragtes som et Slags finere og mere

vidtstrakt Følelsesorgan, som spreder sig over en uendelig Masse Legemer,

fatter de største Tal og bringer forskjellige af Universets fjerneste

Dele inden vor Rækkevidde.»

Øiet er et usedvanlig fint og dygtigt sammensat «Camera Obscura»--et

mørkt Rum, saadant som den Kasse Fotograferne benytter. Det har

Linser fortil og en fin Nervehinde (Nethinden) bagtil for Billedernes

Modtagelse. Naar vi ser paa en Gjenstand, dannes dens Billede i de

mindste Detaljer paa Øiets bagre Del, som kaldes Nethinden, og omvendt

ligesom i Fotografiapparatet. Men Nethinden, som staar i Forbindelse med

Hjernen, overfører Billedet opretstaaende og fuldstændig til Hjernen.

Blandt Øiets mange Undere er dets Evne til at lempe sig efter Gjenstande,

som staar paa forskjellig Afstand. Det kan med Tydelighed se en stor

Gjenstand paa ti Kilometers Afstand, og næste Øieblik kan det indstille

sig til at opdage en Gjenstand paa ti Centimeters Afstand. Det er derfor

et sammensat Tele- og Mikroskop.

For at bevare Øinene og hindre dem fra at blive overanstrængt kan det

være nyttigt at faa nogle Vink. Først og fremst er det nødvendigt

at mindes, at alt, som har en svækkende Indflydelse paa Helbreden i

Almindelighed, ogsaa sedvanlig svækker Synet. Taaget Luft og sandfyfdte

Vinde, Solhede og skarp Kulde er skadelige for Øinene. Udtræt dem aldrig.

Straks man mærker, at de er trætte, maa man lade dem hvile fra det, der

anstrænger dem. Lad Lyset falde paa de Gjenstande, som man er sysselsat

med, men ikke paa Øinene. Læsning og Skrivning i Skumringen eller ved

ufuldstændig Belysning er meget skadelig og bør aldrig finde Sted. Naar

Øinene er trætte, kan man bade dem med koldt Vand, som baade vederkvæger

og styrker dem. Det er ikke klogt at anstrænge Øinene, fordi man ikke

liker Briller; brug dem straks de behøves. Mange Personer har fordærvet

sine Øine ved at vente forlænge med at bruge Briller, skjønt de virkelig

trængte dem.

Farveblindhed er ganske almindelig nu for Tiden, især Rødblindhed, og

sedvanligvis medfødt. Undertiden kan den faaes paa Grund af overdreven

Tobaksrøgning.

Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv · 第 116 / 257 题