_Øiet og dets Bevaring._
Meget træffende har man kaldt Øiet «Sjælens Speil.» Dr. Addison siger om
Synsorganet: «Synet er det mest fuldkomne og mest behagelige af alle vore
Sandser; det fylder Sjælen med den største Omveksling af Tanker, samtaler
med sin Gjenstand paa de største Afstande og fortsætter sin Virksomhed
længst uden at trættes eller blive kjed. Følelsen kan visselig give os en
Forestilling om Udstrækning, Form og alle andre Begreber, som opfattes
af Øiet, med Undtagelse af Farve; men samtidig er den ogsaa meget
indskrænket og begrændset i sin Virksomhed hvad angaar Antal, Størrelse
og Afstand af de forskjellige Gjenstande. Vort Syn synes bestemt til at
udfylde alle disse Mangler og kan betragtes som et Slags finere og mere
vidtstrakt Følelsesorgan, som spreder sig over en uendelig Masse Legemer,
fatter de største Tal og bringer forskjellige af Universets fjerneste
Dele inden vor Rækkevidde.»
Øiet er et usedvanlig fint og dygtigt sammensat «Camera Obscura»--et
mørkt Rum, saadant som den Kasse Fotograferne benytter. Det har
Linser fortil og en fin Nervehinde (Nethinden) bagtil for Billedernes
Modtagelse. Naar vi ser paa en Gjenstand, dannes dens Billede i de
mindste Detaljer paa Øiets bagre Del, som kaldes Nethinden, og omvendt
ligesom i Fotografiapparatet. Men Nethinden, som staar i Forbindelse med
Hjernen, overfører Billedet opretstaaende og fuldstændig til Hjernen.
Blandt Øiets mange Undere er dets Evne til at lempe sig efter Gjenstande,
som staar paa forskjellig Afstand. Det kan med Tydelighed se en stor
Gjenstand paa ti Kilometers Afstand, og næste Øieblik kan det indstille
sig til at opdage en Gjenstand paa ti Centimeters Afstand. Det er derfor
et sammensat Tele- og Mikroskop.
For at bevare Øinene og hindre dem fra at blive overanstrængt kan det
være nyttigt at faa nogle Vink. Først og fremst er det nødvendigt
at mindes, at alt, som har en svækkende Indflydelse paa Helbreden i
Almindelighed, ogsaa sedvanlig svækker Synet. Taaget Luft og sandfyfdte
Vinde, Solhede og skarp Kulde er skadelige for Øinene. Udtræt dem aldrig.
Straks man mærker, at de er trætte, maa man lade dem hvile fra det, der
anstrænger dem. Lad Lyset falde paa de Gjenstande, som man er sysselsat
med, men ikke paa Øinene. Læsning og Skrivning i Skumringen eller ved
ufuldstændig Belysning er meget skadelig og bør aldrig finde Sted. Naar
Øinene er trætte, kan man bade dem med koldt Vand, som baade vederkvæger
og styrker dem. Det er ikke klogt at anstrænge Øinene, fordi man ikke
liker Briller; brug dem straks de behøves. Mange Personer har fordærvet
sine Øine ved at vente forlænge med at bruge Briller, skjønt de virkelig
trængte dem.
Farveblindhed er ganske almindelig nu for Tiden, især Rødblindhed, og
sedvanligvis medfødt. Undertiden kan den faaes paa Grund af overdreven
Tobaksrøgning.