_Døsighed om Dagen._
I Modsætning til de ulykkelige Tilværelser, som plages af Søvnløshed,
findes der mange, som lider af utilbørlig Døsighed, og som i Lighed
med den fede Dreng i Pickwick stadig falder isøvn. Aarsagen til denne
stadige Følelse af Søvnighed ligger ofte i, at de fortærer mere Føde,
end Legemet behøver, og saaledes mere end det kan omsætte. Fordøielsen
begunstiger Søvnen derved, at Maven trækker Blodet fra Hjernen, saa at
denne kommer i en Tilstand af Blodfattigdom. Dette er Grunden til, at de
fleste faar Trang til Søvn efter en god Middag og gjerne tager sig en
liden Lur. En anden Aarsag til Døsighed er Legemssvaghed. Dette kommer
af den Omstændighed, at Hjernen er et af de Organer, som først kjender
Virkningen af, at Blodmængden formindskes, eller at Blodet svækkes.
Et Middel mod Døsighed, naar den optræder hos sunde og stærke Personer,
er at spise mindre ved hvert Maaltid. Men hvis Døsigheden har sin Grund i
Svaghed, maa Personens Helbred i Almindelighed forbedres.