_Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden._
Blandt de ydre Kræfter, som udøver en velgjørende Indflydelse paa
Sundheden, er ingen af større Betydning end Lyset. Hudens Farve, Skjønhed
og Helse beror i høi Grad paa dets Indflydelse. Et dagligt Solskinsbad
er mere velgjørende for Huden end alle Skjønhedsmidler og under alle
Omstændigheder billigere. Saadanne Mennesker som f. Eks. Grubearbeidere,
der tilbringer sit Liv paa mørke Steder, er uden Undtagelse blege og
affældige samt har daarlig Teint. Lignende Fænomener kan man iagttage
i Planteverdenen. Naar Planter berøves Lyset, ophører deres Blade at
tilgodegjøre sig Atmosfærens Kulsyre, hvorfor de bliver blege, vandige
og svage. Det herlige Solskin, som forlener Roserne i Haven deres
overordentlige Farve, er samme Kraft som fremkalder Roserne paa Pigens
Kind.
Fra de tidligste Perioder i Medicinens Historie er Solvarmen anseet som
en vigtig Faktor, naar det gjaldt Spørgsmaalet om at bevare Helsen og
forlænge Livet. «Gamle Folk,» siger Hippocrates, «er om Vinteren dobbelt
gamle og om Sommeren ynngre end sin Alder.» For at kunne tilgodegjøre sig
Fordelene ved Sollyset fuldt ud, byggede de gamle Romere Terasser ovenpaa
sine Huse, og kaldte disse _Solaria_, og her nød de sine Solluftbad.
Dr. Forbes Winslov siger i sit Arbeide om Lysets Indflydelse følgende:
«Der kan ikke findes bestaaende Livskraft eller en sundt udviklet
Legemskonstitution uden Lys. Hvis det var muligt for et Menneske hele sit
Liv at færdes i et absolut mørkt Rum, vilde dets Legemes Væv saavelsom
dets aandelige Evner undergaa alvorlige Omdannelser og Svækkelse. Der,
hvor Lyset ikke faar trænge frem, træffer man de største legemlige Lyder,
aandelig Slappelse, Sygdomme og tidlige, ofte pludselige Dødsfald.
Materiel saavelsom moralsk og aandelig Farveløshed eller Bleghed
indtræder, naar Lysets livgivende Kraft holdes borte. En stor Mængde
Vidnesbyrd stadfæster paa det bestemteste Lysets uvurderlige Nytte. Man
behøver blot at sammenligne de skinnende, røde, glade Ansigter hos dem,
som bor paa Landet og arbeider paa de aabne, solbelyste Marker, med de
blege, flegmatiske Ansigter, de tærede Træk og det forsagte Udtryk hos
de Mennesker, hvis Kald i Livet berøver dem Lysets helsebringende og
velgjørende Indflydelse.»