_Luften som Fødemiddel._
Luften har længe af Videnskabsmænd været erkjendt som et Fødemiddel. Den
er ogsaa paa sin Maade et Fødemiddel for Legemet, ligesaameget som Kjød,
Brød, Frugt, Grøntsager og andre Næringsmidler er det paa sin Maade.
Et Menneske kan leve Dage, ja Uger, uden at en Smule fast Føde kommer
indenfor dets Læber; men det kan ikke leve mere end et Par Minutter uden
Luft. Surstof, som er det hovedsagelig opholdende Element i Luften,
udgjør en Femtedel af hele Jordens Atmosfære; de øvrige fire Femtedele
er Kvælstof. Uden Surstof kan intet Dyr og ingen Vækst leve, hvorfor det
er saa at sige selve Livet. Ved enhver Indaanding af Lungerne kommer
det værdifulde Surstof oplivende ind i Blodet, understøtter alle dets
Funktioner og hjælper det at bortrydde de gamle Stoffe samt erstatter dem
med nye. Et andet vigtigt Arbeide, som udføres af Surstoffet, er at det
frembringer animalsk Varme. Dette sker derved, at det langsomt forbrænder
det Kul, som indeholdes i Blodet og i Legemets Cellevæv. Naar alt kommer
til alt, er Livets Fænomen intet andet end en Ild, som stadig brænder
inde i os, og hvis Brændsel udgjøres af den Surstofgas, vi indaander, og
den Føde, vi spiser.
Enhver maa derfor indse, hvor vigtigt det er for os stadig at indaande
frisk Luft med normalt Forhold af livgivende Surstof. Vi behøver den
ikke alene med visse Mellemrum, som den daglige Føde, men hvert Øieblik,
baade Dag og Nat. En Spadsertur i frisk Luft om Eftermiddagen er af liden
Nytte, hvis vi hele Aftenen sidder indestængt i et daarligt ventileret
Rum og sover om Natten under lignende Omstændigheder.