_Nogle Vink om hvordan man skal kunne holde sig ung og bevare et
ungdommeligt Udseende._
Lord Lytton og andre har skrevet Romaner, i hvilke de har fremstillet
sine Helte, beklædte med evig Ungdom ved Opdagelsen af Livseliksirens
Hemmelighed. I Virkeligheden findes der naturligvis ingen saadanne Midler
mod Tidens Herjinger, og dog kan man sige, at enkelte Mennesker aldrig
bliver gamle. De er stadig unge, fulde af Liv og bærer sine Aar med meget
større Lethed end andre, som har et mindre sangvinsk Temperament. Den
store Hemmelighed ved at holde sig ung ligger i, at man holder Sindet
ungt og friskt, Hjertet let og lader Livets smaa Bekymringer fare.
Ved personlig Iagttagelse i en lang Række af Aar, og ved Behandling af
mange hundrede Personer har jeg fundet, at de, som ser yngre ud end
de virkelig er, altid har et ungt og friskt Sindelag, medens de, som
ser ældre ud end de virkelig burde gjøre, er for tidligt gamle baade i
Tanker og Vaner. Deraf følger, at hvis vi vil bibeholde et ungdommeligt
Udseende, maa vi bevare Ungdommelighed i det Indre. Legemet er et
Modstykke til Sjælen; som det indre Menneske er, saaledes viser ogsaa
det ydre sig. Det beror meget paa os selv, om vi bliver gamle. Mange
ældes fortidlig, fordi de lægger bort ungdommelige Lyster og Interesser
og tilegner sig gamle Folks Vaner, paa samme Maade som en Del Mennesker
bliver kraftesløse og svage, naar de med en Smule Anstrængelse skulle
kunne ryste af sig sin fysiske Dvaletilstand og løfte sig op til Sundhed
og Kraft.
En middelaldrende Dame, som tilhører de alvorlige Kvækere, omtalte for
mig, at hun nylig havde sluttet med sit stillesiddende Liv og begyndt
at kjøre Velociped, fordi hun ellers vilde blive gammel før Tiden. «Jeg
pleiede at føle mig nitti Aar gammel,» sagde hun, «men nu føler jeg mig
som firti.» Hendes Udseende modsagde sandelig ikke hendes Ord, thi hun
var virkelig blevet yngre, Tusenvis af Personer vilde ligesom denne Dame
blive forynget ved at opøve et ungdommeligt Sind.