_Midjen; Faren ved Snøring._
En smal Midje er ingen sand Type paa Skjønhed. Den naturlige og
behagelige Figur, som vi ser hos Venus fra Milo, fremstiller ingen
saadanne Konturer. Vi ler af de kinesiske Kvinder, som klemmer sammen
sine Fødder og vansirer dem; men hvad skal vi sige om de dannede Damer i
vort eget Land, der handler endnu mere naragtigt, naar de klemmer sammen
selve Livsorganerne ved at bruge trange Snørliv rundt Midjen?
Naar Legemsorganerne paa denne Maade presses sammen, hindres de fra
at udføre sit naturlige Arbeide, og Følgen deraf bliver, at der ikke
alene opstaar almindelig Sygelighed, men der fremkaldes ofte alvorlige
Beskadigelser. Snøring er altid blevet forkastet af medicinske
Autoriteter. Eiendommelig nok kan denne Uvane paavises saa langt tilbage
i Tiden som 316 f. Kr., idet den berømte Læge Hippokrates meget skarpt
klandrede sin Tids Damer, fordi de snørede sammen sine Ribben, saa
Aandedrættet hemmedes. Vor Tids Læger hæver atter og atter sin Røst mod
dette Onde, men Damerne vender altid det døve Øre til.
Dr. T. G. Thomas, som er en fremstaaende Autoritet paa Kvindesygdommenes
Omraade, siger: «Den Klædedragt, som Kvinderne nu for Tiden bærer,
har stor Tilbøielighed til at bevirke Sygdomme i Underlivet. For at
Aandedrætsorganerne skal kunne virke frit, maa Brystet frit kunne bevæge
sig, og specielt er dette nødvendigt, hvad angaar den nedre Del af
Brystkassen, hvor de vigtige Respirationsorganer har Sæde.»
En anden Autoritet er Dr. Samuel Kennedy, som siger: «Denne forfærdelige
Sygdom, (Kræft i Brystet) saavelsom 25% af alle Brystsygdomme kommer
af Snøring, og det samme gjælder Blegsot og Hjertefeil af forskjellige
Slags, ligesom ogsaa mange Rygradslidelser. Derfor burde det anstilles
et Korstog mod dette Onde, som truer Kvindens Vel over hele Jorden, og i
dette Tog skulde alle Læger, Forældre Ægtemænd og Brødre forene sig.»