TOOGFIRTIENDE KAPITEL.

_Fuldkommenhed i Vækst og Figur; deres rette Proportioner._

Naturen arbeider efter et strængt matematisk System, og den Maade,

hvorpaa de menneskelige Legemer dannes, er ingen Undtagelse fra Regelen.

Hele Legemet er seks Gange Fodens Længde, uden Hensyn til, hvadenten

Figuren er tyk eller tynd, om den tilhører en Kjæmpe eller Dverg.

Afvigelse fra denne Regel er en Fragaaelse fra fuldkommen Skjønhed

i Vækst. Ansigtet, fra den høieste Del af Panden til Hagen, er en

Tiendedel af hele Personens Længde. Det samme gjælder Haanden, regnet

fra Haandleddet til Spidsen af Langfingeren. Fra den høieste Del af

Brystet til Pandens Høide, er en Syvendedel af hele Figurens Længde.

Høiden fra Fødderne til den øverste Del af Hovedet er lig Længden mellem

Fingerspidserne, naar Armene er udstrakte. Hvis Ansigtets Længde fra

Haaret til Hagen deles i tre ligestore Dele, falder den øverste Linje i

Øienbrynene, og den andre ved Næsens nederste Del.

De rigtige Proportioner paa en fuldkommen Kvindefigur er følgende: En

Kvinde, som er 5 Fod og 5 Tommer høi, bør veie 144 Skaalpund og maale

43 Tommer over Brystet (Maalet taget over Armene), samt 24 Tommer rundt

Livet; den øvre Del af Armene bør være 13½ til 14 Tommer og Haandleddet 6

Tommer; Ankelen bør være 6 Tommer, Læggen 14 og Laaret 20 Tommer.

Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv · 第 51 / 257 题