_Tændernes almindelige Pleie._
Renslighed er først og fremst Hovedtingen, naar der er Spørgsmaal om at
bevare sine Tænder friske. Hvis man rengjorde sine Tænder efter hvert
Maaltid, vilde Tandlægen snart finde, at hans Arbeide ikke lønnede sig.
Men at følge en saadan Regel turde have sin Vanskelighed, især for dem,
som ikke har stillesiddende Arbeide. Dog bør Tænderne rengjøres baade
Morgen og Aften. Inden man gaar tilsengs, er det af den aller største
Vigtighed, at man fjerner hver eneste Madsmule, som kan have samlet sig
mellem Tænderne. Disse smaa Stykker af Føden opblødes og gjærer i Mundens
Varme og Fugtighed, og naar de surner, ødelægger de Tændernes Emalje.
Hvad Tandpulver angaar, saa gjør man bedst i ikke at benytte dette, da
det omtrent altid er skadeligt i Længden. Almindelig Sæbe og Vand er
det aller bedste Renselsesmiddel, men uheldigvis er Menneskene aldrig
fornøiet med saadanne enkle og billige Middel. Det bedste Middel til
at gjøre Tænderne hvide er lidt Sod, der er fuldstændig uskadeligt, og
som, naar det har været anvendt nogle Gange, gjør Tænderne glindsende
som Perler. Benyt aldrig haarde Tandbørster, da de let foraarsager, at
Tandkjødet trækker sig tilbage fra Tænderne, og disse gaar istykker,
om den Del, der ikke er beskyttet af Emaljen, bliver udsat for Luften.
Tandbørsten maa dog heller ikke være for myg. En anden meget god Regel
er den, at man undgaar at tage meget varme eller meget kolde Stoffe i
Munden, ligesom man bør afholde sig fra Mad og Drikke af syrlig Natur
samt umoden Frugt. Brug aldrig Tænderne til at knække Nødder med. Denne
dumme Vane, der er meget almindelig blandt Børn, foraarsager ofte
alvorlig Skade paa Tænderne.