_Tændernes Anatomi._
Efter Naturens almindelige Ordning har ethvert Individ to Sæt Tænder. Det
første Sæt, der fremtræder i Barndommen, holder sig blot nogle Aar, og
siden kommer det virkelige Sæt, som skal vare hele Livet igjennem. Takket
være de menneskelige Daarskaber, kan de dog sjelden fylde sin Opgave
helt. Naar Antallet af Tænder er fuldt hos et voksent Menneske udgjør
det 32, som er ligelig fordelt i begge Kjæver. De har flere forskjellige
Former og har faaet forskjellige Benævnelser. Paa Forsiden af hver Kjæve
sidder fire Fortænder; umiddelbart efter disse kommer Øientænderne;
endvidere følger siden efter hverandre to mindre Kindtænder samt bag
disse paa hver Side tre Jæksler, af hvilke den inderste sædvanligvis
kaldes Visdomstanden. Denne Visdomstand kommer i Almindelighed saa sent
som mellem attende og femogtyvende Aar.
Hvad Bygningen angaar, bestaar en Tand af flere Væv, der skiller sig
fra hverandre i sin kemiske Sammensætning. Tandens Indre udgjøres af en
tyk Bensubstans, der kaldes «Dentin»; Roden er beklædt med et Lag af
«Cement», medens Kronen er overtrukket med et Stof af stor Haardhed, der
kaldes «Emalje», og som tjener til at beskytte Tænderne mod Slitage. Inde
i selve Tandlegemet strækker der sig en Kanal, der kaldes Pulpkaviteten.
Denne indeholder et Væv, som er rigt forsynet med Nerver, fra hvilke
Smerterne ved Tandpine har sit Udspring.