_Haarfarvningsmidler og Faren ved deres Brug._
I en af sine Sange bebreider Ovidius sin Heltinde, fordi hun har ødelagt
sine silkebløde Fletninger med giftige Farver. Han udraaber: «Har jeg
ikke sagt dig, at du skal slutte med at farve dit Haar? Nu har du intet
tilbage at farve. Og dog var intet skjønnere end dine Lokker, som naaede
dig til Knærne, og som var saa fine, at du var ræd for at kjæmme dem. Du
heldte Gift over dit eget Hoved, og nu skal Tyskland sende dig Slavehaar,
og en beseiret Nation skal forsyne dig med Krigsudrustning.»
Mange Personer er ført paa Vildspor, og har ligesom denne Skjønhed brugt
Farver for at forskjønne sit Haar; siden har de dog opdaget, at de netop
derved har ødelagt det. Næsten alle Haarfarvningsmidler, som gaar i
Handelen, indeholder Bly, og ofte i saa store Mængder, at de foraarsager
Blyforgiftning. De, som sætter Pris paa sine Lokker, bør derfor undgaa
Farvningsmidler.
Jeg har hørt Tale om en Dame, som forsøgte at sætte en vakker gylden
Farve paa Haaret, men som til sin store Skræk opdagede, at det blev
græsgrønt.
Det eneste Farvningsmiddel, der kan anbefales som uskadeligt, er
almindelig Valnødsaft. Denne gjør Haaret mørkebrunt eller sort, alt efter
den Vandmængde, den spædes med.
En stor Ubehagelighed ved alle Haarfarvningsmidler er, at
Farvningsprocessen maa gjennemgaaes hver Dag, hvis ikke den, der anvender
den, skal gjøre sig latterlig for andre. Haaret vokser stadigt og hvad
der er Rod idag er Stamme imorgen.