_Haarets Sammensætning og Vækst._
Den berømte Fysiolog Malpighi sammenligner Haaret, slig som det vokser
paa Hovedet, med en Plante i en Blomsterpotte. Ethvert Haar paa Legemet
bestaar af et hult Rør, som vokser ret ud fra en under Huden liggende
Haarrod. Haarets Farve afhænger af Farvestoffe inde i Røret, og sin
Glands faar det ved Afsondring af et oljeagtigt Stof fra endel smaa
Fedtkjertler omkring Roden. Hver Flek af Huden, med Undtagelse af
Hændernes Indside og Fodsaalerne, er af Naturen bestemt til Haarvækst,
men i de fleste Tilfælde er de saa fine og korte, at de paa den største
Del af Legemet er næsten usynlige.
Den almindelige Længde af et Kvindehaar varierer mellem 90 og 100
Centimeter. Sir Erasmus Wilson har regnet ud, at Haaret vokser halvanden
Linie om Ugen, hvilket vil sige omtrent 17 Centimeter om Aaret, saaledes
at en Olding paa otti Aar har ladet elleve Meter Haar falde for
Haarskjærerens Saks. For nøiagtig at kunne bestemme Haarets Tykkelse har
Sir Erasmus Wilson maalt Diameteren af mere end to tusen Haarstraa, som
havde tilhørt 30 forskjellige Personer. Paa Grundlag af disse Maalinger
har han fundet, at Tykkelsen varierer mellem 1/1500 og 1/400 Tomme; de
fineste varierer mellem det første Maal og 1/500 og de groveste mellem
1/400 og 1/140. Denne berømte Hudspecialist har endvidere beregnet, at
der findes 1000 Haarstraa paa en Kvadrattommes Overflade og 120000 paa
Hovedet. Et stort Hoved med tæt Haarvækst kan have lige til 200000 Haar.