I anden Del,

der handler om Sundhed og et langt Liv, gives der mangesidige Anvisninger

og Raad med Hensyn til Diæt og en sund Levemaade for de forskjellige

menneskelige Legemers Beskaffenhed og Tilstand. Ligesaa angives

forskjellige Maader, hvorpaa man uden Medicin kan kurere forskjellige

Svaghedstilstande og Sygdomme, og, hvad der er endnu bedre--endelig den

Maade, hvorpaa man kan forebygge dem.

Jeg har i dette Værk ofte anført Udtalelser og Erfaringer, der

skriver sig ikke alene fra de høieste medicinske, men ogsaa fra andre

videnskabelige Authoriteter. Paa den Maade har jeg ogsaa faaet officiel

Stadfæstelse paa mine egne Erfaringer og Iagttagelser.

Det er en kjendt og ganske naturlig Sag, at Menneskene i Almindelighed

sætter stor Pris paa Skjønhed. Dog selv saadanne Personer, som ikke

lægger nogen Bret paa Skjønhed, haaber jeg alligevel vil finde

Tilfredsstillelse og Interesse i Bogens belærende og indgaaende

Behandling af _Sundheden_; thi der findes vel ikke et Menneske, som ikke

sætter Pris paa den. «Sundhed er Velstand.» Et langt Liv i Besiddelse af

Sundhed og Kraft maa derfor betragtes som en af de største Velsignelser,

der er os givet.

Boyd Laynard.

London i Marts 1900.

Første Afsnit.

Skjønhed.

Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv · 第 3 / 257 题