"Dette har du fundet paa, Pinkerton," sa jeg.
"Ja. De har været forte. Men det er ikke alt, Loudon. Nu skal du høre
det bedste. Vi vet at vor mand er syk. Ser du, et eksemplar av den
plakaten er sendt til hvert hospital, hver doktor og hvert apotek i
San Francisco."
Naturligvis kunde Jim faa greiet slike ting forholdsvis billig, men
jeg syntes allikevel at det var et flot indfald, og det sa jeg.
"Hvad betyr nogen faa dollars nu?" sa han trist. "Det er om tre
maaneder det kniper, Loudon."
Vi gik videre i taushet, ikke uten at skjælve. Og heller ikke da vi
litt efter sat og spiste, kom humøret op. Først da han hadde varmet
sig med et tredje glas champagne, fik Pinkerton renset strupen og saa
paa mig vaandefuldt.
"Loudon," sa han, "der var et emne som du ikke ønsket at uttale dig
om. Jeg vil bare spørre dig, det var vel ikke fordi -- fordi du var
misfornøiet med mig?" Og hans stemme dirret.
"Aa Pinkerton," sa jeg, "jeg har hele denne dag beundret dig. Jeg
synes du har gjort mirakler. Med hensyn til den adressen --"
"Nei, Loudon, ikke et ord til! Jeg bryr mig ikke om at høre det."
"For at si dig sandheten, saa har jeg liten lyst til at fortælle
det," sa jeg, "for det er noget jeg skammer mig over."
"Skammer dig over, Loudon? Aa si ikke det, bruk ikke et saant uttryk,
selv for spøk!" protesterte Pinkerton.
Vi sat tause igjen. Jeg nikket. "Vet du hvad jeg er mest trist for,
Jim?" sa jeg saa. "Nu blir jeg ikke forlover ved dit bryllup."
"Mit bryllup!" gjentok han og sukket ogsaa. "Der blir ikke noget
bryllup for mig nu. Jeg gaar til hende ikveld for at gi hende fri,
hvis hun vil. Jeg tror det er det som har pint mig hele dagen. Jeg
føler det som jeg ikke hadde ret til saa dristige foretagender,
efterat jeg er blit forlovet."
"Aa Jim, du vet det var min skyld," sa jeg. "Du skal gi mig skylden."
"Nei," sa han, "vi gik fra vettet begge to. Men det er fælt."
Saa drog Jim avsted i sit sørgmodige erende, og jeg gik alene hjem
til kontoret, tændte gassen og satte mig til at gruble over dagens
merkelige begivenheter og over den farlige og utaknemmelige opgave
som ventet mig i den nærmeste fremtid.