1. Og jeg så, da Lammet åbnede et af de syv Segl, og jeg hørte et
af de fire Væsener sige som en Tordens Røst: Kom!
2. Og jeg så, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, havde en
Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og
til Sejer.
3. Og da det åbnede det andet Segl, hørte jeg det andet Væsen sige:
Kom!
4. Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad på den,
blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde
myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sværd.
5. Og da det åbnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Væsen
sige: Kom! Og jeg så, og se en sort Hest, og han, der sad på
den, havde en Vægt i sin Hånd.
6. Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, som
sagde: Et Mål Hvede for en Denar og tre Mål Byg for en Denar; og
Olien og Vinen skal du ikke gøre Skade.
7. Og da det åbnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af det
fjerde Væsen sige: Kom!
8. Og jeg så, og se en grøngul Hest, og han, som sad på den, hans
Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet
dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslå med Sværd og
med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.
9. Og da det åbnede det femte Segl, så jeg under Alteret deres
Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det
Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
10. Og de råbte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du hellige
og sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod på dem, som
bo på Jorden?
11. Og der blev givet dem hver især en lang, hvid Klædning, og der
blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil
også Tallet på deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt,
hvilke skulde ihjelslås ligesom de.
12. Og jeg så, da det åbnede det sjette Segl, da skete der et stort
Jordskælv, og Solen blev sort som en Hårsæk, og Månen blev helt
som Blod.
13. Og Himmelens Stjerner faldt ned på Jorden, ligesom et Figentræ
nedkaster sine umodne Figen, når det rystes af et stærkt Vejr.
14. Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert
Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
15. Og Kongerne på Jorden og Stormændene og Krigsøverstene og de
rige og de vældige og hver Træl og fri skjulte sig i Hulerne og
i Bjergenes Kløfter,
16. og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler
os for Hans Åsyn, som sidder på Tronen, og for Lammets Vrede!
17. Thi deres Vredes støre Dag er kommen; og hvem kan bestå?