Aabenbaringen 4

1. Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den

første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte

med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal

ske herefter.

2. Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen,

og en sad på Tronen,

3. og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og

der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

4. Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne

sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med

Guldkranse på deres Hoveder.

5. Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv

Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.

6. Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt

for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af

Øjne fortil og bagtil.

7. Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en

Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det

fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

8. Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og

indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat:

Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som

var, og som er, og som kommer!

9. Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på

Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder,

10. da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på

Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og

lægge deres Kranse ned for Tronen og sige:

11. Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og

Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie

vare de, og bleve de skabte.

Bibelen, Det nye Testamente · 第 287 / 307 题