1. I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme
til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for
eder.
2. Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere,
holder Øje med Sønderskærelsen!
3. Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i
Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet",
4. endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i
Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet,
kan jeg det mere.
5. Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins
Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,
6. i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter
Loven udadlelig.
7. Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet
for Tab;
8. ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt
højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg
har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde
Kristus
9. og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven,
men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag
af Troen,
10. for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans
Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
11. om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.
12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er
fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus.
13. Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
14. Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende
efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den
Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
15. Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og
er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud
åbenbare eder også dette.
16. Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.
17. Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre
således, som I have os til Forbillede.
18. Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger
med Tårer, som Kristi Kors's Fjender,
19. hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i
deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
20. Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som
Frelser den Herre Jesus Kristus,
21. der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive
ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved
hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.
1. Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans!
står således fast i Herren, I elskede!
2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i
Herren.
3. Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi
de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine
øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.
4. Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
5. Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
6. Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders
Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med
Taksigelse;
7. og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter
og eders Tanker i Kristus Jesus.
8. I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart,
hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,
hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder
det på Sinde!
9. Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette
skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
10. Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere
komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også
forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med
det, jeg har.
12. Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have
Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i
at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.
13. Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.
14. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
15. Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets
Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen
Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden
I alene.
16. Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad
jeg havde nødig.
17. Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver
rigelig til eders Fordel.
18. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter
ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,
et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I
have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
20. Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder!
Amen.
21. Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
22. De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse
eder, men mest de af Kejserens Hus.
23. Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!