1. Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i
Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og
Menighedstjenere.
2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
3. Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu,
4. idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,
5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;
6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder,
vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,
7. således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle,
efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under
Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere
med mig om Nåden.
8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med
Kristi Jesu inderlige Kærlighed.
9. Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere
og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed,
10. så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene
og uden Anstød til Kristi Dag,
11. fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus,
Gud til Ære og Pris.
12. Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have
tjent til Evangeliets Fremme,
13. så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de
øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld,
14. og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker
end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.
15. Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men
nogle også i en god Mening.
16. Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at
forsvare Evangeliet;
17. men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den
Tanke at føje Trængsel til mine Lænker.
18. Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på
Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil
også fremdeles glæde mig.
19. Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og
Jesu Kristi Ånds Hjælp,
20. efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til
Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så
også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved
Død.
21. Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.
22. Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min
Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge;
23. men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten
til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre
meget bedre;
24. men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.
25. Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og
forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,
26. for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at
jeg atter kommer til Stede iblandt eder.
27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten
jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om
eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride
tilsammen for Troen på Evangeliet
28. og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi
dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse,
og det fra Gud.
29. Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på
ham, men også at lide for hans Skyld,
30. idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om
mig.