1. Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
2. og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav
sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en
velbehagelig Lugt.
3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes
iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4. ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt,
hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller
havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds
Rige.
6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds
Vrede over Genstridighedens Børn.
7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8. Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som
Lysets Børn;
9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og
Sandhed,)
10. så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11. Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men
revser dem hellere;
12. thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at
sige;
13. men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt
det, som bliver åbenbaret, er Lys.
14. Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de
døde, og Kristus skal lyse for dig!"
15. Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som
vise,
16. så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens
Villie er.
18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er
Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
19. så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser
og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu
Kristi Navn
21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som
under Herren;
23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er
Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således
skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle
Ting.
25. I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede
Menigheden og hengav sig selv for den,
26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet
med et Ord,
27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig,
uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte
være hellig og ulastelig.
28. Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som
deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig
selv.
29. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og
plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
30. Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
31. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast
ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32. Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til
Menigheden.
33. Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv;
men Hustruen have Ærefrygt for Manden!