1. Thi om Hjælpen til de hellige er det overflødigt at skrive til
eder;
2. jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos
Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har været beredt;
og eders Nidkærhed æggede de fleste.
3. Men jeg sender Brødrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke
ikke skal vise sig tom, og for at I.som jeg sagde, må være
beredte.
4. for at ikke, når der kommer Makedoniere med mig, og de finder
eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til
Skamme med denne Tillidsfuldhed.
5. Derfor har jeg anset det for nødvendigt at opfordre Brødrene til
at gå i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede
Velsignelse i Stand, for at den kan være rede som Velsignelse og
ikke som Karrighed.
6. Men dette siger jeg: Den, som sår sparsomt, skal også høste
sparsomt, og den, som sår med Velsignelser, skal også høste med
Velsignelser.
7. Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke
fortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
8. Men Gud er mægtig til at lade al Nåde rigeligt tilflyde eder,
for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have
rigeligt til al god Gerning,
9. som der er skrevet: "Han spredte ud, han gav de fattige, hans
Retfærdighed bliver til evig Tid."
10. Men han, som giver "Sædemanden Sæd og Brød til at spise," han
vil også skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders
Retfærdigheds Frugter Vækst,
11. så I blive rige i alle Måder til al Gavmildhed, hvilken igennem
os virker Taksigelse til Gud.
12. Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjælper de helliges
Trang, men giver også et Overskud ved manges Taksigelser til
Gud,
13. når de ved det prøvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til
at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi
Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med
alle,
14. også ved deres Bøn for eder, idet de længes efter eder på Grund
af Guds overvættes Nåde imod eder.
15. Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!