1. Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte
eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2. ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord
jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3. Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg
også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter
Skrifterne;
4. og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje
Dag, efter Skrifterne;
5. og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6. derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang,
af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.
7. derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8. men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne
Foster;
9. thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at
kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10. Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har
ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog
ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11. Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og
således troede I.
12. Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde,
hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes
Opstandelse?
13. Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus
oprejst.
14. Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders
Tro også tom.
15. Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi
have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har
oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16. Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller
oprejst.
17. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så
ere I endnu i eders Synder;
18. da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19. Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de
ynkværdigste af alle Mennesker.
20. Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de
hensovede.
21. Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse
kommen ved et Menneske.
22. Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle
levendegøres i Kristus.
23. Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som
tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24. Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når
han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25. Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under
sine Fødder.
26. Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27. Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han"
siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som
underlagde ham alt -
28. når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen
selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at
Gud kan være alt i alle.
29. Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde?
Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da
døbe for dem?
30. Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31. Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i
Kristus Jesus, vor Herre.
32. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i
Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses,
da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33. Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34. Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende
ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35. Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme
komme de med?"
36. Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det
ikke dør.
37. Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde,
men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38. Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver
Sædart sit eget Legeme.
39. Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet
Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40. Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de
himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41. Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden
Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den
anden i Glans.
42. Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i
Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43. det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i
Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44. der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme.
Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45. Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev
til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende
Ånd.
46. Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter
det åndelige.
47. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er
fra Himmelen.
48. Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og
sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49. Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle
vi også bære den himmelskes Billede!
50. Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds
Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51. Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove,
men vi skulle alle forvandles
52. i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal
lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle
forvandles.
53. Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette
dødelige iføre sig Udødelighed.
54. Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og
dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord
opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
55. "Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"
56. Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57. Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus
Kristus!
58. Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid
rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke
forgæves i Herren.