1. Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore
Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
2. og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
3. og spiste alle den samme åndelige Mad
4. og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig
Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
5. Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve
slagne ned i Ørkenen.
6. Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke
skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.
7. Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er
skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode
op at lege."
8. Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve
Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.
9. Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham
og bleve ødelagte af Slanger.
10. Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte
af Ødelæggeren.
11. Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til
Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
12. Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!
13. Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder,
og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne,
men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den,
for at I må kunne udholde den.
14. Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
15. Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
16. Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med
Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med
Kristi Legeme?
17. Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle
Del i det ene Brød.
18. Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke
Samfund med Alteret?
19. Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud
er noget?
20. Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke
til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde
Ånder.
21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne
ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.
22. Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end
han?
23. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men
ikke alt opbygger.
24. Ingen søge sit eget, men Næstens!
25. Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge
noget af Samvittigheds-Hensyn;
26. thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
27. Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen,
da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget
af Samvittigheds-Hensyn.
28. Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad
være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for
Samvittighedens Skyld.
29. Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi
hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
30. Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde
for det, som jeg takker for?
31. Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da
gører alt til Guds Ære!
32. Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds
Menighed,
33. ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke
søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange,
for at de kunne frelses. (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterfølgere,
ligesom også jeg er Kristi!
1.Korinterne 11
2. Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast
ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
3. Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved;
men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
4. Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved,
beskæmmer sit Hoved.
5. Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket
Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var
hun raget.
6. Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe
sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller
rages, da tildække hun sig! 7Thi en Mand bør ikke tildække sit
Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er
Mandens Ære.
8. Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
9. Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for
Mandens Skyld.
10. Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for
Englenes Skyld.
11. Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
12. Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved
Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
13. Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med
utildækket Hoved?
14. Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt
Hår, er det ham en Vanære,
15. men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det
lange Hår er givet hende som et Slør.
16. Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan
Skik, og Guds Menigheder ej heller.
17. Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I
komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
18. For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i
Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en
Del tror jeg det.
19. Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede
kunne blive åbenbare iblandt eder.
20. Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
21. Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den
ene hungrer, den anden beruser sig.
22. Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I
Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg
sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
23. Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret
eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog
Brød,
24. takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for
eder; gører dette til min Ihukommelse!"
25. Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde:
"Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som
I drikke det, til min Ihukommelse!"
26. Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I
Herrens Død, indtil han kommer.
27. Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk
uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
28. Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet
og drikke af Kalken!
29. Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom
til, når han ikke agter på Legenet.
30. Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del
sover hen.
31. Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
32. Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle
fordømmes med Verden.
33. Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på
hverandre!
34. Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme
sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg
kommer.