1. Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte
eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
2. thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus
Kristus og ham korsfæstet;
3. og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
4. og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende
Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning,
5. for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på
Guds Kraft.
6. Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der
ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens
Herskere, som blive til intet;
7. men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult,
som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed,
8. hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde
de erkendt den,havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre;
9. men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre
har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud
har beredt dem, som elske ham."
10. Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle
Ting, også Guds Dybder.
11. Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden
Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt,
hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.
12. Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi
kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
13. og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig
Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting
med åndelige Ord.
14. Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre
Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende
dem, thi de bedømmes åndeligt.
15. Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han
af ingen.
16. Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise
ham? Men vi have Kristi Sind.