1. Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som
kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han
lever?
2. Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han
lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
3. Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden
Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra
den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden
Mands.
4. Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi
Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst
fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
5. Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes
ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
6. Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det,
hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke
i Bogstavens gamle Væsen.
7. Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men
jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke
Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
8. Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i
mig; thi uden Lov er Synden død.
9. Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden
op;
10. men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive
mig til Død;
11. thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og
dræbte mig ved det.
12. Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og
godt.
13. Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden
blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det
gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive
overvættes syndig.
14. Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt
under Synden.
15. Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg
vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
16. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven
i, at den er god.
17. Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som
bor i mig.
18. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke
godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg
ikke;
19. thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som
jeg ikke vil, det øver jeg.
20. Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere
mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
21. Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det
onde ligger mig for Hånden
22. Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
23. men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit
Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine
Lemmer.
24. Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens
Legeme?
25. Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener
med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.