1. Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
2. Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de
tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns
og Kuldens Skyld.
3. Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der
en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
4. Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til
hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen
ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."
5. Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
6. Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde
død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete
ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han
var en Gud.
7. Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn
Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os
venligt Herberge i tre Dage.
8. Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og
Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på
ham og helbredte ham.
9. Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme,
til ham og bleve helbredte.
10. De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om
Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
11. Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et
aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte
Tvillingernes Mærke.
12. Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
13. Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags
Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
14. Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i
syv Dage. Og så droge vi til Rom.
15. Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til
Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han
Gud og fattede Mod.
16. Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til
Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for
sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
17. Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de
fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han
til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort
Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som
Fange i Romernes Hænder,
18. og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi
der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
19. Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig
ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage
mit Folk for.
20. Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og
tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne
Lænke."
21. Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om
dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt
eller sagt noget ondt om dig.
22. Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti
er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
23. Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i
Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om
Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose
Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
24. Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre
troede ikke.
25. Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt
dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten
Esajas til eders Fædre og sagt:
26. "Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og
ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
27. thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de
tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se
med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende
sig, så jeg kunde helbrede dem."
28. Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt
til Hedningerne; de skulle også høre."
29. Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor
Trætte imellem dem indbyrdes.
30. Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle,
som kom til ham,
31. idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al
Frimodighed, uhindret.