1. Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel
ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
2. Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
3. Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar
ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste
alle, at hans Fader var en Græker.
4. Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de
Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de
Ældste i Jerusalem,
5. Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
6. Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den
Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
7. Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til
Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.
8. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
9. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand
stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp
os!"
10. Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over
til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen
til at forkynde Evangeliet for dem.
11. Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den
næste Dag til Neapolis
12. og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af
Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
13. Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi
mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de
Kvinder, som kom sammen.
14. Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen
Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes
Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af
Paulus.
15. Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde:
"Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit
Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
16. Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os,
som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding
ved at spå.
17. Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker
ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
18. Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig
derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i
Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme
Stund.
19. Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet,
grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for
Øvrigheden.
20. Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker,
som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.
21. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere
Romere, at antage eller øve."
22. Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne
rive af dem og befalede at piske dem.
23. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og
befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
24. Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste
Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
25. Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og
Fangerne lyttede på dem.
26. Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets
Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles
Lænker løstes.
27. Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre
åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente,
at Fangerne vare flygtede.
28. Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget
ondt; thi vi ere her alle."
29. Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for
Paulus og Silas.
30. Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre,
for at jeg kan blive frelst?"
31. Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive
frelst, du og dit Hus."
32. Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans
Hus.
33. Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede
deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.
34. Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og
frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen
på Gud.
35. Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen
og sagde: "Løslad de Mænd!"
36. Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have
sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med
Fred!"
37. Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og
uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel,
og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre
os ud!"
38. Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve
bange, da de hørte, at de vare Romere.
39. Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem
at drage bort fra Byen.
40. Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde
set Brødrene. formanede de dem og droge bort.