1. Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte
Hellenisterne at knurre imod Hebræerne", fordi deres Enker bleve
tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
2. Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer os
ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.
3. Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt
Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så
indsætte til denne Gerning.
4. Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste."
5. Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. en
Mand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus og
Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra
Antiokia;
6. dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde
Hænderne på dem.
7. Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i
Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.
8. Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn
iblandt Folket,
9. Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes
og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien
og Asien, og de tvistedes med Stefanus.
10. Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.
11. Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: "Vi have hørt ham
tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud."
12. Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de
overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet;
13. og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske
holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod
Loven.
14. Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal
nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har
overgivet os."
15. Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans
Ansigt som en Engels Ansigt.