1. Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus
boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
2. Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op;
men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
3. Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og
salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset
blev fuldt af Salvens Duft.
4. Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han,
som siden forrådte ham:
5. "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og
given til fattige?"
6. Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men
fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt
deri.
7. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til
min Begravelsesdag!
8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
9. En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de
kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem
han havde oprejst fra de døde.
10. Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:
11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.
12. Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til
Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna!
velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
14. Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er
skrevet:
15. "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en
Asenindes Føl."
16. Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var
herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at
de havde gjort dette for ham.
17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus
frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
18. Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde
hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19. Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke
noget; se, Alverden går efter ham."
20. Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at
tilbede på Højtiden.
21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade
ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."
22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og
sige det til Jesus.
23. Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at
Menneskesønnen skal herliggøres.
24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder
i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det
megen Frugt.
25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit
Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
26. Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal
også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27. Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels
mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28. Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen:
"Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."
29. Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet;
andre sagde: "En Engel har talt til ham."
30. Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst
kommen, men for eders Skyld.
31. Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste
kastes ud,
32. og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til
mig."
33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
34. Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver
evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør
ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?"
35. Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder.
Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde
eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.
36. Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets
Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for
dem.
37. Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne,
troede de dog ikke på ham,
38. for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt:
"Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev
Herrens Arm åbenbaret?"
39. Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
40. "Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de
ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig,
så jeg kunde helbrede dem."
41. Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.
42. Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede
på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at
de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
43. thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
44. Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på
mig, men på ham, som sendte mig,
45. og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
46. Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror
på mig, ikke skal blive i Mørket.
47. Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer
ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at
frelse Verden.
48. Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som
dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den
yderste Dag.
49. Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig,
han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg
skal tale.
50. Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg
taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."