1. Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget.
2. og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket
kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3. Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben
i Hor, og stille hende frem i Midten.
4. Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på
fersk Gerning.
5. Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger
nu du?"
6. Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget
at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med
Fingeren på Jorden.
7. Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde
til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen
på hende!"
8. Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
9. Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra
de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med
Kvinden, som stod der i Midten.
10. Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han
til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som
fordømte dig?,"
11. Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg
fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"
12. Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den,
som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
13. Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit
Vidnesbyrd er ikke sandt."
14. Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig
selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og
hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor
jeg går hen.
15. I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
16. Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig
alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17. Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd
er sandt.
18. Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig,
vidner om mig."
19. Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I
kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I
også min Fader."
20. Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i
Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var
kommen.
21. Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede
efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne
I ikke komme."
22. Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han
siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
23. Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af
denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24. Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi
dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
25. De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just
det, som jeg siger eder.
26. Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig,
er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til
Verden."
27. De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28. Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da
skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv;
men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig
alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
30. Da han talte dette, troede mange på ham.
31. Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham:
"Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
33. De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens
Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
34. Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver
den, som gør Synden, er Syndens Træl.
35. Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der
til evig Tid.
36. Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37. Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel,
fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I
det, som I have hørt af eders Fader."
39. De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde
til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams
Gerninger.
40. Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder
Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41. I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke
avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
42. Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I
mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke
kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43. Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
44. I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I
gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke
i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn,
taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
45. Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46. Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg
Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47. Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I
ere ikke af Gud."
48. Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du
er en Samaritan og er besat?"
49. Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I
vanære mig.
50. Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
51. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord,
skal han i al Evighed ikke se Døden."
52. Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde
og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han
skal i al Evighed ikke smage Døden.
53. Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også
Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
54. Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det
er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders
Gud.
55. Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg
siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I;
men jeg kender ham og holder hans Ord.
56. Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så
den og glædede sig."
57. Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År
gammel, og du har set Abraham?"
58. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend
Abraham blev til, har jeg været."
59. Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og
gik ud af Helligdommen.