1. Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt
flere Disciple og døbte flere end Johannes
2. (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3. da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
4. Men han måtte rejse igennem Samaria.
5. Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det
Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
6. Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned
ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7. En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger
til hende: "Giv mig noget at drikke!"
8. Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.
9. Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du,
som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget
at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
10. Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave,
og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da
bad du ham, og han gav dig levende Vand."
11. Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med,
og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
12. Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden,
og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"
13. Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af
dette Vand, skal tørste igen.
14. Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til
evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal
blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv."
15. Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg
ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."
16. Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"
17. Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til
hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
18. Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din
Mand. Det har du sagt sandt."
19. Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.
20. Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i
Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."
21. Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da
det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I
tilbede Faderen.
22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi
Frelsen kommer fra Jøderne.
23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle
tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere,
Faderen vil have.
24. Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og
Sandhed."
25. Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket
betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle
Ting."
26. Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."
27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han
talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller:
"Hvorfor taler du med hende?"
28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger
til Menneskene der:
29. "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort;
mon han skulde være Kristus?"
30. De gik ud af Byen og kom gående til ham.
31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"
32. Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."
33. Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham
noget at spise?"
34. Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som
udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35. Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se,
jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere
allerede hvide til Høsten.
36. Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at
de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som
høster.
37. Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.
38. Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på;
andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."
39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af
Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har
gjort."
40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos
dem; og han blev der to Dage.
41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42. Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales
Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig
Verdens Frelser."
43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget
Fædreland.
45. Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de
havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi
også de vare komne til Højtiden.
46. Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet
til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i
Kapernaum.
47. Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik
han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans
Søn; thi han var Døden nær.
48. Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og
Undergerninger, ville I ikke tro."
49. Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."
50. Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede
det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51. Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham
og meldte, at hans Barn levede.
52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre
med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod
Feberen ham."
53. Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde
til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.
54. Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen
fra Judæa til Galilæa.