1. Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte
Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2. da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra dem
og toede Garnene.
3. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham
at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra
Skibet.
4. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud på
Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!"
5. Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet
hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene
ud."
6. Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres
Garn sønderreves.
7. Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de
skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge
Skibene, så at de var nær ved at synke.
8. Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde:
"Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
9. Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham,
over den Fiskedræt, som de havde fået;
10. ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare
Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra
nu af skal du fange Mennesker."
11. Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en
Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit
Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
13. Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
14. Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gå
bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse,
således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom
sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16. Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
17. Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere
og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og
Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at
helbrede.
18. Og se, nogle Mænd bare på en Seng en Mand, som var værkbruden,
og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
19. Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens
Skyld, stege de op oven på Taget og firede ham tillige med
Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20. Og da han så deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere
dig forladte."
21. Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke således ved
sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan
forlade Synder, uden Gud alene?"
22. Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem:
"Hvad tænke I på i eders Hjerter?
23. Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller
at sige: Stå op og gå?
24. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden
til at forlade Synder," så sagde han til den værkbrudne: "Jeg
siger dig, stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
25. Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han lå på,
og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26. Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde
af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
27. Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde ved
Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!"
28. Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29. Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var
en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30. Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple
og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
31. Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke til
Læge, men de syge.
32. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til
Omvendelse."
33. Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde
Bønner og Farisæernes ligeså; men dine spise og drikke?"
34. Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel få Brudesvendene til at
faste, så længe Brudgommen er hos dem?
35. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da
skulle de faste i de Dage."
36. Men han sagde også en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af
et nyt Klædebon og sætter den på et gammelt Klædebon; ellers
river han både det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke
passe til det gamle.
37. Og ingen kommer ung Vin på gammle Læderflasker; ellers sprænger
den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne
ødelægges.
38. Men man skal komme ung Vin på nye Læderflasker, så blive de
begge bevarede.
39. Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han
siger: Den gamle er god."