Se, Slidder og Sladder er der nok, der vil før,
og Løwn og Komeddi ka en sajt faa aa hør,
men hvis I vil lyd te forstandig Taal,
saa skal a hwerken dejt heller praal
men baare betrow jer en mærkele Spel,
der justemint er passired mæ sjæl;
og det a fortæler jer, det ska sgi særd,
for _det_ er saa sikker, som a sejjer hêr:
Naa, det var en silde Avtenstaan
med ingen Stjanner og ledtle Maan;
det war søen omkring ved Sehansdastid,
æ Byg war lig betint paa aa skrid,
æ Hawer det samm, men _det_ vild bi
og si, hwad æ Byg fæk lawed istand,
og om ett Worherr sku send en Taar Wand.
Det war lig under Minnet, om no a ka how;
der var Lys i Gammel Jehanneses Stow;
a haaj wot oppe te Ywers aa plow;
nu træn a saa Fandens haadt te aa sow,
det war knap, en kund hold æ Brikker opp;
jaja, vi _haaj_ jo faat en Pa Kopp,
--æ Kaal fæ jæn, fâr han, æ Pløg,
kjor hjem te Kaaren med Vovn og Øg.--
A gik saa fredle, som Folk ka go;
a fomlt i æ Lomm, om a haaj mi Skro;
a war ett saa fuld, a ku stywle sto,
saa læng da a kund ta Støtt ved æ Dig!
A gik og summed paa manne Slavs Lig,
a tint paa æ Hos, der snaar sku fuel,
paa bette Jens, der imaaen skuld i Skuel,
paa hwad en haaj handelt, og hwad en haaj snødt,
det sidst skuld en inden si Død ha fortrødt.
Og a tint paa Kaaren, der lo derhjemm
og sejtens hwerken ku dums heller dremm,
fordet te æ Stoder gik her og vrødt;
for nær a er søen saa pasle fuld,
saa haar a aaltid en Hjat af Guld.
Naa, a bløw ved aa stummel astej;
a holdt mæ det bejst a kund o æ Vej,
indte a nowed Kræn Søndergaards Vrej.
Der war æ, som nøj haaj gin mæ en Pót;
og kjek! bløw aalt saa kwollendes swot
som mødt o æ Lowt, nær hwer Log er lot;
og lig som en rædle Hund to po
jestejes hesøwer vejsten æ O,
der er nøj, der vil list en Løkk om mi Fud
og ryw mæ baglænds om o æ Jurd:
og no ka I flir, og no ka I snakk--
men her begynd mi Gummer aa hakk,
for a hører en Stemm,
og det war den Slemm,
der trimmelt To øwer Kistel-Bakk.
--Gud spaar jen evig for aal Ting ûnd,
hwad enten det saa ska mød Præjst heller Bûnd!
--Saasnaar a ku mærk, te hwad Sid det vild raw,
a fæk mi Kjep flytt øwer i mi Kaw;
det sled i mi Bowser, det røw i mi Maw;
saa ræj haar a aalle wot i mi Daw!
_A_ rend, og _a_ fild, og _a_ fild og _a_ rend;
a tøtt, a maatt vær ved _Verdens_ End,
men bejje mi Træsko stod faast i æ Saând,
den jen kam aalle forbi den aan.
A lo ad æ Jurd som en vælted Skru,
mi Kjep en bette Graan vejsten mi Lu.
A tint o manne kristele Urd,
som a haar lær af mi Faar og mi Mue;
a prøved føst aa løs fræ æ Burd,
men mi Howkommels haar alle wot gue,
og det, a fæk saå, war nø fuldajte Slurd.
A lowed Worherr, om han kjend mæ nø Raa,
aa tejn mæ te Aalters imaaen den Daa:
den fatte Ma Sah sku faa en Skipp maalt,
og Bette Drejs en Stykk aa æ Gaalt.
--Gud naad mæ--a fæk æ saa naple holdt!
Det bløw mæ helsen en stywle Bied;
æ Bjenn vild op, men æ Hued vild nied.
A to i æ Lyng og stinned mi Nakk,
men a ku hwerken flikk heller flakk,
a tøtt, det gi rundt med æ hile Bakk;
æ stur Kaphyw war saat po en Bor;
æ Hywl rend rundt, og æ Dæwl han kjor!
Hwad sin der passired, ka Kaaren sgi how;
_a_ fand mæ tesengs i wor pænest Stow,
saa syg, te a hwerken ku drewl heller drow,
og Kaaren war værkle, og a maatt low,
te hwis a mie to te Ywers aa plow,
a aalle vild legg mæ ved _Kistel_ aa sow.
11/6 1908.
[Footnote: _Torren_, Torden: _opô_, paa: _Skjek_, Skjæg; _æ O_, Aaen; _æ
Togger_, Fiskevaad; _Slidder_, Sludder; _Komeddi_, Opdigt; _særd_, sæde,
passe; _skrid_, bryde gennem skederne; _Minnet_, Midnat; _Ywers_, Ivers;
_træn_, trængte; _æ Brikker_, Øjnene, Gluggerne; _en Pa Kopp_, et Par
Kaffeknægte; _æ Pløg_, Pløgen, slusket Mandfolk; _Kaaren_, Karen;
_fredle_, fredelig; _fomlt_, følte efter; _stywle_, saa meget vel;
_summed paa_, overvejede; _manne slavs lig_, allehaande Ting; _tint_,
tænkte; _Hos_, Følhoppe; _fuel_, fole; _fortrødt_, fortrudt; _dums
heller dremm_, smaasove eller drømme; _æ Stoder_, Stodderen, hendes
Mand; _vrødt_, rodede; _pasle_, tilpas; _Hjat_, Hjærte; _stummel_,
snuble; _o æ Vej_, paa Vejen; _nowed_, naaed; _Vrej_, Sving; _en Pót_,
et let Stød; _kjek!_, en-to-tre!; _mødt o æ Lowt_, midt paa Loftet;
_hwer Log er lot_, hver Luge er lukket; _rædle_, fæl; _to po_, tog paa,
gav Hals; _jestejes_, et eller andet Sted; _hesøwer_, histovre; _æ O_,
Aaen; _Furd_, Fod; _flir_, grine i Skjægget; _trimmelt To_, trimlet Taa,
slog Kulbøtter; _ûnd_, ondt; _Buend_, Bonde; _raw_, hælde; _mi Kaw_,
Kejthaand, venstre Haand; _wot_, wæret; _fild_, faldt; _a tøtt_, det
forekom mig; _Saând_, Sand; _lo ad æ Jurd_, laa langs med Jorden;
_Skru_, Tørveskrue; _en bette Graan_, en lille Smule; _Lu_, Hue;
_naple_, knap nok; _en stywle Bied_, et haardt Stykke Arbejde;
_stinned_, gjorde stiv; _hwerken flik heller flak_, ikke komme ud af
Stedet; _en Bor_, en Hjulbør; _kjor_, kjørte; _sin_, siden; _how_,
huske; _drewl heller drow_, knap nok trække Vejret; _værkle_, vred og
sur; _aa plow_, at pløje; _Kistel_, Hedebanke paa min Fars Mark.]